Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

fundet endnu tre andre Stjerner indeni selve Trapeziet med hans store Refractor af Conchoir i Begyndelsen af Aaret 1839. De bleve ikke sete af Herschel (Sonnen), ikke heller af Wil- liam Bond. Den Deel af Taagen, som ligger det næsten taagelose Trapeziuin nærmest og ligesom danner den forreste Deel af Hovedet, ovenover Svælget, Regi o Huygeniana, er plettet, af kornet Tertur og opløft68 i Stjernehobe ved Carl af Nosses Kjæmpeteleskop, ligesom ogsaa i den store Refractor i Cambridge i de forenede Stater i Nordamerika. Blandt de nyere nøjagtige Iagttagere have ogsaa Lamont t München, Cooper og Lassell i England bestemt mange smaa Stjerners Positioner; den Førstnævnte har anvendt en 1200 Ganges Forstørrelse. Om Forandringer i den store Orions- Taages relative Glands og Omrids troede Sir William Herschel at have overtydet fø69 ved Sammenligning af sine egne, med samme Instrumenter anstillede Observationer fra 1783—1811. Bouillaud og Le Gentil havde just paastaaet dette om Andromedas Taage. De grundige Undersøgelser af Herschel (Sonnen) gjore disse kosmiste Forandringer, der ansaaes for beviste, idetmindste yderst tvivlsomme. Den sløre Taageplet omkring q Argus. —Denne er beliggende i den, ved sin pragtfulde Lysglands saa Ud- mærkede Region af Mælkevejen, som strækker sig fra Centau- rens Fodder gjennem Sydkorset henad til den midterste Deel af Skibet. Det Lyö, som denne Region udgyder, er saa over- ordentligt, at en nøjagtig, i Indiens Tropeverden hjemme- bleven Iagttager, Capitain Jacob, ganske overeensstemmende med min fireaarige Erfaring, bemærker: „man blev, uden at lofte Vinene op mod Himmelhvælvingen, ligesom Uvilkaarlig mindet om en pludselig Tilvcert i Belysningen ved Sydkorsets Opgang og den samme omgivende Zone.^o Taagepletten i