Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

227 om der her var en Aabning (hiatus), en Afbrydelse. Alt dette har jeg sect lige til denne Dag, gjentagne Gange og i ufor- andret Skikkelse; følgelig er det rimeligt at dette Uuderfulde, det være nu hvad det vil, efter al Sandsynlighed der har sit Sæde for bestandig. Noget Lignende har jeg aldrig sect ved de ovrige Firstjerner". (Den 54 Aar tidligere af Simon Marins beskrevne Taageplet i Andromeda var ham altsaa irbe- kjendt, eller havde kun lidet interesseret ham). „Hvad man ellers holder for Taage", tilfojer Huygens, „selv Mælkevejen, betragtet gjennem Kikkerter, viser intet taageagtigt, og er intet andet end en i Hobetal sammentrængt Mangfoldighed af Stjerner".^ Denne forste Beskrivelses Livlighed vidner om Indtrykkets Friskhed og Storhed'; men hvilken Afstand fra denne forste Afbildning fra Midten af det 17de Aarhundrede og de noget mindre ufuldkomne af Picard, le Gentil og Messier indtil de herlige Tegninger af Sir John Herschel (1837) og William Crunch Bond (1848), Directeur ved Ob- servatoriet i Cambridge t de forenede Stater i Nordamerika^! Den forste af de tvende sidstnævnte Astronomer har havt det store Fortrin65 at observere Orions-Taagen siden 1834 paa det gode Haabs Forbjerg under en Hoide af 60 0 og med en Tyvefods Reflector, og derved at kunne forbedre sin tidli- gere 66 Afbildning fra 1824—1826 endnu mere. I Nærheden af # Orion is blev Positionen af 150 Stjerner, største Delen af 15de til 18de Størrelse, bestemt. Det berømte Trapezium som ikke er omgivet af Taage, dannes af fire Stjerner 4m 6m, 7m og 8m. Den 4te Stjerne opdagedes (1666?) af Dominicus Cassini i Bologna67; den 5te (;/Z) i Aaret 1826 af Struve; den 6te, som er af 13de Størrelse («'), i Aaret 1832 af Sir John Herschel. Directeuren ved Observato- riet ved Collegia Romano, de Vico, har anmeldt at have 15*