Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

236 lib. V. cap. IL) af Pedro de Medina, forst udgivet 1545, at Cruzeros Meridianhoider anvendtes tel Dredebestemmelser allerede i den forste Halvdeel af det 16de Aarhundrede. Paa den blotte Betragten fulgte ogsaa snart Maaten. Det forste Arbeide over Stjerne-Positioner nær ved den antarktiske Pol erholdtes ved Afstande fra bekjendte Tychonifle Stjerner i de Nudolphinfte Tavler; de tilhore, som jeg allerede tidligere har bemærket87, Petrus Theodore fra Emden og Friderich Houtman fra Holland, som omtrent 1594 befettete det indiske Hav. Resultaterne af deres Maalniuger bleve strar optagne i Stjernecataloger og Himmelglober üf Blaeuw (1601), ^»ayer (1603) og Paul Merula (1605). Dette er de svage Begyn- delsesforsog til Begrundelsen af den sydlige Himmels Topo- graphie før Halley (1077) og for de fortjenstfulde astronomiske Bestræbelser af Jesuiterne Jean de Fontenay, Nichaud og Noel. Saavel Astronomiens som Geographiens Historie be- tegne i nojeste Sammenhæng hine mindeværdige Epocher, i hvilke (neppe for halvtrediehundrede Aar siden) det sorst ykkedes at fuldstændiggjore det kosmiske Billede cif Firmamentet, samtidig med Omridsets Billede af Continenterne. De Magellanske Skyer, af hvilke ben største bedæk- ker 42, den mindste 10 Qvadratgrader af Himmelhvælvingen efterlade ved forste Vjekast for det blotte Dje gauste det samme Indtryk, som tvende glindsende Dele af Mælkevejen af lige Størrelse vilde gjore, dersom de stede isolerede. Ved klart Maaneskin forsvinder imidlertid den lille Skye gauste, den Store taber kun betydeligt i sit Lys. Den Afbildning, som Sir John Herschel har givet, er ypperlig og stemmer noje overeens med mine meeft levende Erindringer fra Opholdet i Peru. Denne Iagttagers anstrcengende Arbeide i Aaret 1837 paa det gode Haabs Forbjerg har Astronomien at takke88 for