Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1859

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 166

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000166

Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
237 den forste nøjagtige Analyse af et saa forunderligt Aggregat af de forskelligste Elementer. Han fandt enkelte adspredte Stjerner i stort Antal; Stjernesværme og kugledannede Stjerne- hobe; ovale, regidatre og irregvlaire Taagepletter, endnu mere sammentrængte end i Jomfruens Taagezone og den i Berenices Hovedhaar. Nubeculae ere altsaa just formedelst denne komplicerede Aggregat-Tilstand hverken (som kun altfor ofte skeer) at ansee for overordentlig store Taagepletter, ikke heller for saakaldte afsondrede Dele af Mælkevejen. I denne hore runde Stjernehobe og i Særdeleshed ovale Taage- pletter til de sjeldnere fænomener:89 en lille Zone fraregnet som er beliggende mellem Altaret og Skorpionetts Hale. De Magellanfte Skyer hænge hverken sammen med hin- anden indbyrdes, ikke heller med Mælkevejen ved nogen kjendelig Taagedunst. Den Lille ligger i en Slags Stjerne- ork, naar undtages den nærbeliggende Stjernehob i Toucan;90 den Store ligger i en mindre ode Egn af Himmelrummet. Den sidstes Bygning og indre-Dannelse er saa indviklet, at der findes Masser i samme (saasom No. 2878 i den Herschelske Fortegnelse), der ere en nøjagtig Gjentagelse af hele Skyen baade med Hensyn til Aggregat-Tilstanden og Billedet selv. Den fortjenstfulde Horners Formodning, at Skyerne engang skulde have været Dele af Mælkevejen, i hvilken man ligesom stulde kunne spore deres forrige Plads, er en Mythe, og ligesaa ugrundet som den Paastand, at der i dem siden La- cailles Dage stalde være en Fremadrpkken eller Positions- forandring at mærke. Denne Position er tidligere Urigtig angivet paa Grund af Randenes Ubestemthed i Kikkerter med liden Aabning; ja Sir John Herschel omtaler, at den lille Skyes Nectascension er næsten en heel Time seilagtig anlagt paa alle Himmelglober og Stjernekort. Efter ham ligger