Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

237 den forste nøjagtige Analyse af et saa forunderligt Aggregat af de forskelligste Elementer. Han fandt enkelte adspredte Stjerner i stort Antal; Stjernesværme og kugledannede Stjerne- hobe; ovale, regidatre og irregvlaire Taagepletter, endnu mere sammentrængte end i Jomfruens Taagezone og den i Berenices Hovedhaar. Nubeculae ere altsaa just formedelst denne komplicerede Aggregat-Tilstand hverken (som kun altfor ofte skeer) at ansee for overordentlig store Taagepletter, ikke heller for saakaldte afsondrede Dele af Mælkevejen. I denne hore runde Stjernehobe og i Særdeleshed ovale Taage- pletter til de sjeldnere fænomener:89 en lille Zone fraregnet som er beliggende mellem Altaret og Skorpionetts Hale. De Magellanfte Skyer hænge hverken sammen med hin- anden indbyrdes, ikke heller med Mælkevejen ved nogen kjendelig Taagedunst. Den Lille ligger i en Slags Stjerne- ork, naar undtages den nærbeliggende Stjernehob i Toucan;90 den Store ligger i en mindre ode Egn af Himmelrummet. Den sidstes Bygning og indre-Dannelse er saa indviklet, at der findes Masser i samme (saasom No. 2878 i den Herschelske Fortegnelse), der ere en nøjagtig Gjentagelse af hele Skyen baade med Hensyn til Aggregat-Tilstanden og Billedet selv. Den fortjenstfulde Horners Formodning, at Skyerne engang skulde have været Dele af Mælkevejen, i hvilken man ligesom stulde kunne spore deres forrige Plads, er en Mythe, og ligesaa ugrundet som den Paastand, at der i dem siden La- cailles Dage stalde være en Fremadrpkken eller Positions- forandring at mærke. Denne Position er tidligere Urigtig angivet paa Grund af Randenes Ubestemthed i Kikkerter med liden Aabning; ja Sir John Herschel omtaler, at den lille Skyes Nectascension er næsten en heel Time seilagtig anlagt paa alle Himmelglober og Stjernekort. Efter ham ligger