Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

238 Nubecula minor mellem Meridianerne oh 28' og lh 15', N. P. D. 162° og 1650; Nubecula major NA. 4h 40'—6h Oz og N. P. D. 156°—162°. Af Stjerner, Taagepletter og Clusters har han t den forste ikke anført færre end 919, i den sidste 244 efter Nectascension og Declination.- For at adstille Gjenstandenes tre Classer har jeg optalt dem i For- tegnelsen saaledes: i Nub. major 582 Stjerner, 201 Taagepletter, 46 Stjernehobe; i Nub. minor 200 „ 37 „ 7 Det ringere Antal af Tanger i den Lille Sky er paa- faldende. Deres Forbold til Taagerne i den Store Sky er som 1:8, medens Forholdet af isolerede Stjerner omtrentlig lader sig angive fom 1: 3. Disse betegnede Stjerner, næsten 800 i Tallet, ere for der meste af 7de og 8de Størrelse, nogle af 9de til 10de. Midt i den store Sky ligger en allerede af Lacaille omtalt Taageplet, 30 Doradus Dode (No. 2941 hos John Herschel), af en ganske særegen Skikkelse, som paa Himlen ikke sial have sin Lige. Denne Taageplet indtager neppe 1/500 af den hele Skyes Area: og dog har Sir John Herschel bestemt Positionen af 105 Stjerner, af 14de til 16de Størrelse i dette Rum: Stjerner, som projicere91 sig paa den ganske Uøploste, eensformig stinnende, ikke spraglede Taage. Ligeoverfor de Magellanste Lysstyer kredse i storre Af- stand omkring Sydpolen de Sorte Pletter, som tidligen, mod Enden af 15de og i Begyndelsen af 16de Aarhundrede tildroge sig de portugisiske og spanske Piloters Opmærksom- hed. Iblandt de tre Canoper, som Amerigo Vespucci omtaler i sin tredie Reise ere disse sandsynligviis Canopo fosco. Den forste sikkre Antydning af Pletterne finder jeg i den 1ste Decade af Anghieras Værk de rebus Oceanicis (Dec. I. lib. 9 ed. 1533 p. 20, b.)> „Interrogati a me