Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

239 nautae qni Vicentium Agnem Pinzonum fuerant comitati (1499), an antarcticum viderint polum: stellam se nullam huic arcticae similem, quae discerni circa punctum (polum?) possit, cognovisse inquiunt. Slellarum tarnen aliam, ajunt, 86 prospexisse faciem densamque qvandam ab Hori- zonte vaporosam caliginem, quae oculos fere obtenebraret.“ Ordet stella er her at forstaae om en colestist Dannelse; og de Fortællende maae vel ikke have udtrykt sig meget tyde- ligt om en caligo, som formorker Dinene. Mere tilfreds- stillende taler Pater Joseph Acosta fra Medina del Campo om de sorte Pletter og Aarsagen til dette Phænomen. Han sammenligner dem i sin Historia natural de las Indias (lib. I. cap. 2) i Henseende til Farve og Skikkelse med de for* morkede Dele af Maaneftiven. „Agesom Mælkevejen", siger han, „er mere glimrende, fordi den bestaaer af tættere Him- mel-Materie, og desaarsag udstraaler mere Lys; saaledes ere de sorte Pletter, som man ikke seer i EUropa, ganske Uden Lys, fordi de danne en Himmel-Region, som er tom, d. e. sammensat af meget utæt og gjennemsigtig Materie". Raar en beromt Astronom t denne Bestrivelse har gjenkjendt Solpletterne 92 , sera er dette ikke mindre besynderligt, end at Missionair Richaud (1689) holder Acostas manchas negras for de Magellans^ Lysflyer.^^ Richaud taler iovrigt, som de ældste Piloter, om Kul- sækkene i Fleertallet; han nævner to af dem: den store t Korset og en anden i Carls-Egen; den sidste deles i andre Beskrivelser atter i to, fra hinanden adskilte Pletter. Disse beskrives af Feuillee i de forste Aar af det 18de Aarhllndrede, og af Horner (t et Drev of 1804 fra Brasilien til Olbers) som ubestemte og med forvaskede Rande.Jeg har Under mit Ophold i Peru ikke nogensinde kunnet finde noget Tilfreds-