Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

240 stillende om Coalbags i Carls - Egen; og da jeg var til- bøjelig til at tilskrive dette Constellationens for dybe Stil- ling , saa henvendte jeg mig om Oplysning til Sir John Herschel og Directeuren for Observatoriet i Hamborg, Hr. Minker, som have været under langt sydligere Breder, end jeg. Begge have, al anvendt Moje Uagtet, ligeledes intet kunnet finde, som med nogen Bestemthed i Henseende til Omrids og Sorthed kunde lignes med the Coal - sack i Korset. Sir John troer, at man ikke maa tale om nogen Fleer hed af Kulsække, medmindre ethvert uomgrændset dunklere Himmelstrog sial kunne gjcelde for et saadaut (f. Er. det mellem a Centauri og ß samt / Trianguli95, mellem r/ og # Argus, og fornemmelig paa den nordlige Himmel det tomme Num i Mælkevejen mellem s, a og y Cygni96). Den for det Uvcebnede Dje meest paafaldende og længst bekjendte Sorte Plet i Sydkorset ligger til Dst af denne Constellation og har en pcereformig Skikkelse, 8° Længde og 5° Brede. I dette store Num befinder sig en synlig Stjerne cif 6te til 7de Størrelse, desuden en stor Mængde teleskopiske Stjerner af 11te til 13de Størrelse. En lille Gruppe af 40 Stjerner ligger temmelig i Midten.^ Stjernetomh ed, som Modsætning til den pragtfulde Lysglands rundtomkring, an- gives som Aarsagerne til den mærkværdige Sorthed af dette Rum. Denne sidste Mening har holdt sig som den almindelige siden La (Me.98 Den er fornemmelig bestyrket ved Stjerne- Tælningerne (gauges and sweeps) omkring det Num, hvor Mælkevejen synes ligesom bedækket af en sort Sky. I coal- bag gave Tætningerne (for lige stor Synsmark) 7 til 9 teleskopiske Stjerner (aldrig aldeles Tomhed, blank fields), medens der paa Randene taltes 120 til 200 Stjerner. Saa- længe jeg befandt mig i den sydlige Trope-Egn, under det