Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

241 sandselige Indtryk af Himmelhvælvingen, der bestjæftigede mig saa levende, syntes mig, sagtens med Uret, Forklaringen af Contrasten ikke tilfredsstillettde. William Herschels Betragtnin- ger over aldeles stjernetomme Rum i Skorpionen og i Slan- gebcererett, som han kalder Aabninger i Himlen (Ope- nings in the heavens), ledede mig paa den Idee, at i des- lige Regioner ere de bag hinanden liggende Stjernelag tyn- dere eller vel endog afbrudte, saa at vore optiske Instrumenter ikke naae de yderste Lag, og „at vi see ligesom igjennem Nor Ud i det fjerneste Verdensrum." Jeg har allerede tidligere omtalt" disse Aabninger, og Perspectivets Virkning paa saadanne Afbrydelser i Stjernelageue er atter for ganske nylig bleven loo Gjenstand for alvorlig Undersøgelse. De yderste og fjerneste Lag af selvlysende Verdenslege- mer, Taagepletternes Afstande, Alt, hvad vi have sammen- trængt i det sidste af dette Værks syv sideriske eller astrogno- stifle Afsnit, fylder Indbildningskraften og Menneskets ahnende Sittd med Billeder af Tid og Num, som overstige dets Fatteevne. Hvor beundringsværdig de optiske Instrumenters stedse stigende Forbedring end har været i et Tidsrum af næppe tredsindstpve Aar; saa er man dog tillige bleven for- trolig nok med Vanskelighederne ved deres Construction, til ikke at vove sig for vidt ud over Mulighedens Grændser med Hensyn til det Maal af Fuldkommenhed, der kan naaes, og vogter sig for at hengive sig til saa ubegrændsede Forventninger, som den aandrige Hooke i Aarene fra 1663 til 1665 for Alvor sysselsatte101 sig med. Maadehold t Forventningerne vil ogsaa her fore sikkrcre til Maalet. Enhver af de paa hinanden folgende Menuefleslcegter har havt de( Største og Hojeste at glæde sig ved, som den for- maaede at naae, som Frugten af fri Zntelligents, paa del A. v. Humboldt, Kosmos. III.