Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

242 Standpunkt, til hvilket Kunsten da havde hævet sig. Uden i bestemte Tal at udtale, hvorvidt den Verdensrummet gjen- nemtrcengende teleskopiske Kraft allerede naaer, og uden at stjcenke disse Talangivelser nogen synderlig Tiltro: minder dog allerede Kundskaben angaaende Lysets Hastighed os om, at den fjerneste Stjernes Fremtiudren, den lysfrembringende Proces paa dens Overflade, „er det ældste sandselige Vidnes- byrd 102 o IN Materiens Eri stents." ß. Solgebetet. Planeterne og deresMaaner, Cometer, Zodiakal- lysets-Ring og Sværmene af Meteor-Asteroide. Naar vi i den uran o lo g i ske Deel af den phy fiske Verdensbeskrivelse stige ned fra Firstjernehimlen til vort Sol- og Planetsystem gaae vi fra det Store og Universelle over til det relative Lille og Særegne. Solens Gebet er en enkelt Firstjernes Gebet iblandt Millioner af dem, som Kikkerten aabcnbarer for os paa Firmamentet; det er et indskrænket Rum, i hvilket meget forstjellige Verdenslegemer, lydende et Centrallegemes Umiddelbare Tiltrækning, kredse i snevrere eller videre Baner omkring dette: enten enkelt, eller atter omgivne af andre, dem lignende. Iblandt de Stjerner, hvis Stilling vi have forsogt at skildre t den sideriske Deel af Uranologien, frem- byder vel ogsaa een Classe af hine Millioner telestopiste Frr- stjerner, nemlig Dobbeltstjernernet particulaire, bi- naire eller fleerfoldigt sammensatte Systemer; men trods Ana- logien af deies bevægende Kræfter ere de dog, ifolge deres Naturbeskaffenhed, forstjellige fra vort Solsystem. I hine bevæge sig selvlysende Firstjerner om et fælleds Tyngde- punkt, der ikke er opfyldt med nogen synlig Materie; i Sol-