Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

243 systemet kredse merke Verdenslegemer omkring et selvlysende Legeme, eller, for at tale besterntere, om et fælleds Tyngde- punkt, der til forskjellige Tider enten ligger indeni selve Cen- trallegemet eller udenfor samme. „Den store Ellipse, som Jorden beskriver omkring Solen, afspeiler sig i en lille, ganske lignende, t hvilken Solens Midtpunkt gaaer omkring Jordens og Solens fælleds Tyngdepunkt." Om de planetariske Le- gemer, til hvilke de indre, saavelsom de ydre Cometer maae henregnes, foruden det Lys, de modtage fra Centrallegemet, ikke ogsaa tildeels selv ere istand til at avle noget Lys: behover her, ved saa almindelige Antydninger, ingen videre Omtale. For Eristentsen as morke planetariske Legemer, som kredse omkring andre Firstjerner, have vi hidtil intet directe Beviis. Svagheden af det reflecteerte Lys vil bestandig gjere det umuligt at see deslige Planeter, som allerede (længe for Lambert) af Kepler formodedes omkring enhver Firstjerne. Naar den nærmeste Firstjerne, a Centauri, er 226000 Jord- afstande eller 7523 Neptnnafstande, og naar een sig meget langt bortfjernende Comet, den fra 1680, som man (rigtignok ifølge meget usikkre Fundamenter) tilskriver en Omlobstid as 8800 Aar, i Aphelium er 28 Neptunsafstande fjernet fra vort Sol- legeme; saa er Afstanden af Firstjernen a Centauri endnu 270 Gange større end vort Solgebet indtil hiin fjertteste Co- mets Aphelium. Vi see Neptuns reflecteerte Lys t 30 Jord- afstande. Blive endnu i mægtigere Teleskoper, saaledes som disse fremtidigen ester sandsynlig Formodning lade sig con- struere, tre folgende, bag ved hinanden værende, Planeter opdagede, omtrent t 100 Jordafstaudes Fjerne; saa er dette endnu ikke 8de Delen af Afstanden indtil den nysnævnte Co- mets Aphelium, endnu ikke den 2200de DeeN af Afstanden, 16*