Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

244 i hvilken vi teleflopist flulle modtage det reflecteerte Lys fra en eller anden omkring a Centauri kredsende Drabant. Men er overhovedet Antagelsen af Firstjerne - Drabanter saa ubetinget nødvendig? Kaste vi et Blik paa de lavere Particular-Spste- mer t vort store Planetsystem; saa finde vi, trods Analo- gierne, som de af mange Drabanter omgivue Planeter kunne frembyde, ogsaa andre Planeter: Merkur, Venus, Mars, der siet ingen Drabanter have. Abstrahere vi fra den blotte Mu- lighed og indskrænke os til det virkelig Udforskede, da gjen- nemtrcenges vi levende af den Idee: at Solsystemet, i Sær- deleshed i den store Sammensætning, som det sidste Decennium har udfoldet det for os, giver os det rigeste Billede af mange Verdenslegeiners let erkjendelige, ulniddelbare Rela- tioner til et eneste. Planetsystemets mere indffrænkede Num yder just formedelst denne dets Begrændsethed ubestridelige Fortrin med Hensyn til Nesultaternes Sikkerhed og Evidents fremfor det, hvortil Betragtningen af Firstjernehimlen forer. Meget af dette tilhorer kun den beffuende Astronomie i Stjerne- sværmenes og Taagegruppernes Gebet, eller i den, paa saa usikkre Fundamenter beroeude, photometriffe Ncekkeordning af Stjernerne. Den fif freße og tillige den meest glimrende Deel af Astro gn o sien er den, i vor Tid saa overordentlig forbedrede og forøgede Bestemmelse as Positionerne i NA. og Decl.: være det sig af enkelle Firstjerner eller af Dob- beltstjerner, Stjernehobe og Taagepletter. Ogsaa frembyde vanskelige, men dog i højere eller ringere Grad nøjagtig maal- bare Forholde: Stjernernes egen Bevægelse: Elementerne, efter hvilke deres Harallare Udfindes; de teleskopiske Stjerne- Vurderinger, som lede til Bestemmelsen af Verdenslegemer- nes Fordeling i Rummet; de foranderlige Stjerners Pe-