Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

245 rioder og Dobbeltstjernernes langsomme Omlob. Hvad der ifølge sin Natur unddrager sig den egentlige Maaling saa- som: Stjernelagenes eller Stjerneringenes relative Beliggenhed og Dannelse, Verdensbygningens hele Indretning, Virknin- gerne af voldsomt omdannende Naturkræfter2 i nye Stjerners Opflammen og Udflukkelse; alt dette gjor stedse dybere og mere levende Indtryk, jo stærkere det berører Phantasiens fortryl- lende Taageland. Vi afholde os forsætlig t de nærmest folgende Blade fra alle Betragtninger over vort Solsystems Forbindelse med andre Fir- stjerners Systemer; vi komme ikke atter tilbage til Sporgsmaa- lene om Systemernes Underordning og Fordeling, saaledes som disse paa en Mande gjore sig gjaldende hos os af intellectuel Nødvendighed; til Sporgsmaalet: om ikke vort Centrallegeme, Solen selv, staaer i planetariff Afhængighed til et højere Sy- stem, maafkee slet ikke engang som Hovedplanet, men blot som Drabant til en Planet ligesom vore Iupitersmaaner. Jndftrcen- kede til eii mere hjemlig Sphcere, til Sol gebetet, kunne vi glæde os ved det Fortrin, at med Undtagelse af det, der henho- rer til Forklaringen af de kredsende Verderlslegemers Overflade- Udseende eller gasformige Omhylttittger, Comelerries enkelte eller deelte Haler, Zodiakallys-Ningen eller Meteor-Asteroider- nes gaadefulde Tilværelse, lade næsten alle Iagttagelsens Re- sultater sig henfore til bestemte Talforhold og udlede af Forud- sætninger, der taale den strcengeste Prøvelse. Ikke selve Prøvel- sen af disse Forudsætninger, men de nummer i ske Resulta- ters methodiske Sammenstilling, henhorer til Udkastet af en physisk Verdensbeskrivelse. Disse ere den vigtige Arvelod, der, stedse vorende, gaaer over fra det ene Aarhun- drede til det andet. En Tabel med Planeternes Tal-Elementer (Middelafstand fra Solen, sideriske Omlobstid, Bane-Ercentri-