Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

247 med Planeterne ordnede efter deres Afstande fra Centrallege- met indbefatter Solgebetet: 22 Hovedplaneter ^Merkur, Venus, Jorden, Mcrrs; Flora, Victoria, Vesta, Iris, Metis, Hebe, Parthenope, Irene, Astrcea, Egeria, Juno, Ceres, Pallas, Hygiea; Jupiter, Saturn, Uranus, Neptun); 21 Drabanter (Jordens ene, Jupiters 4, Saturns 8, Uranus 6, Neptuns 2); 197 Cometer, hvis Bane er beregnet: deriblandt 6 indre, d. e. saadanne, hvis Aphelium falder indenfor den yderste Planets, Neptuns Bane; dernæst med megen Sand- synlighed: Zodiakallys-Ringen, maastee beliggende mellem Venus- og Mars-Banen; og ifolge mange Iagttageres Mening: de Svaerrrre af Meteor-Asteroide, der fornem- melig paa visse Punkter stjære Jordbanen. Ved Optællingen af de 22 Hovedplaneter, af hvilke kun de 6 kjendtes indtil den 13. Marts 1781, ere de 14 Smaa Planeter (undertiden ogsaa kaldet Coplaneter og Aste- roider, og kredsende i hinanden sammenflyngende Baner mellem Mars og Jupiter) adskilte ved mindre Skrift fra de 8 storre Planeter. De planetariske Opdagelsers nyere Historie, har havt folgende Hovede pocher; Opdagelsen af Uranus, som den forste Planet hiinsides Saturnsbanen, ved William Herschel i Bath den 13. Marts 1781 paa Grnnd af dens Skive- form og Bevægelse: Opdagelsen af Ceres, den forste af de Smaa Planeter, den 1. Januar 1801, ved Piazzi i Palermo; Opdagelsen af den forste indre Comet; ved Encke t Gotha