Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

251 Aaret 1837, i hvilket Hansen skrev, ere opdagede elleve Pla- neter og tre Drabanter. Middelafstanden af Solens Centrum fra Jorden er efter Enckes Udforligere Correction af Sol-Parallaren (Berl. Ak ad. Afhandl. 1835 S. 309) 20682000 geogr. Mile, af hvilke 15 regnes paa en Grad af Jord-A§qvatoren, og af hvilke enhver efter Bessels Undersøgelse af ti Gradmaalinger (Kosmos Bd. I. S. 87) nøjagtig ndgjor 3807,23 Toiser eller 22843 38/100 Pariser Fod. Lyset bruger, for fra Solen at naae til Jorden, d. e. for at gjennemlobe Halvdelen af Jordbanen, 8' 17",78 ifolge Struves Aberrations Iagttagelser (Kosmos, Bd. III. S. 71 Anm. 52), hvorfor Solens sande Sted er 20",445 forub for dets synlige. Solens synlige Tvermaal i dens Middelafftand fra Jorden er 32' 1",8: altsaa kun 54",8 storre end Maane- stivens i Middelafstand fra os. I Perihelium, naar vi om Vinteren ere Solen nærmest, bliver den synlige Soldiameter indtil 32' 34",6 større; i Aphelium, naar vi om Sommeren ere længst borte fra Solen, formindskes den synlige Soldia- meter indtil 31' 30", L Solens sande Diameter er 192700 geogr. Mile, eller mere end 112 Gange storre end Jordens Diameter. Sol- massen er efter Enckes Beregning af Sabines Pendulformel 359551 Gange Jordmassen eller det 355499dobbelte af Jor- den og Maanen tilsammen (fjerde Afh. over Pons's Co meter i d et Berl. Akad. Skr. 1842 S. 5); derefter er Solens Tæthed kun omtrent !/4 (nøjagtigere 0,252) af Jordens. Solen har næsten 600 Gange storre Rumfang og efter Galle 738 Gange storre Masse end alle Planeter tilsammen. For paa en vis Maade at danne sig en sandselig Forestilling