Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

253 Ligesom lykkelige Ahnelser og Phantasicspil (af deslige sildig opfyldte Dromme er den græske Oldtid fuld) undertiden, længe for al virkelig Iagttagelse, indeholde Spiren til rigtige Anskuelser, saaledes finde vi allerede i Midten af 15de Aar- hundrede i Cardinal Nicolans de Cusas Skrifter, i 2den Bog de docla ignoranlia, den Mening tydeligt udtalt: at Sollege- met i og for sig kun er „en jordagtig Kjerue, ømgivet af en Lyskreds som en tynd Omhylning; at der i Midten (mellem den morke Kjerne og Lyssphceren?) befinder sig en Blan- ding af vandagtige Skyer og klar Luft, ligesom vor Dunstkreds; at Evnen til at udstraale det Vegetationen paa Jorden oplivende Lys ikke tilhorer Sollegemets jordagtige Kjerne, men den med samme forbundne Lys-Omhylning." Denne i Astronomiens Historie hidtil saalidet paaagtede Anskuelse om Sollegemets phpsiske Beskaffenhed har megen7 Lighed med de nu for Tiden herskende Meninger. Solplettertte selv, saaledes som jeg tidligere har udviklet i den physiske Verdensbetragtnings^ Historie-Epo- ch er, ere forst sete, ikke af Galilei, Scheiner eller Harriot, men af Astfrieseren Johann Fabricius og af ham beskrevne t trykte Skrifter. Saavel Opdageren som Galilei, hvilket hans Brev til Cesi Principe (af 25. Mai 1612) beviser, vidste begge, at Pletterne tilhorte Sollegemet selv; men 10 og 20 Aar senere paastode næsten samtidigen en Canonicus, Jean Tarde fra Sarlat og en belgisk Jesuit, at Solpletterne vare smaa Planeters Gjennemgange. Den Ene kaldte dem Sidera Borbonia, den Anden Sidera Austriaca.9) Scheiner betjente sig forst ved Sol-Iagttagelser af de, allerede 70 Aar tidligere af Apian (Bienewitz) i Astronomicuin Caesareum fore- slaaede, ogsaa allerede forlængst af belgiske Lodser brugte, blaa