Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

M 256 vations- og Combinations-Evne paa den Gjenstand, som her bestjæftiger os. Vi besidde Resultaterne af hans store Arbeide, der behandler vet meest Enkelte under en meget bestemt af ham fastsat Nomeaclatur, i to Aargange af Philosophical Trans- actions for 1795 og 1801. Som sædvanlig gaaer den store Mand ogsaa her atter sin egen Vei; han nævner blot en enkelt Gang Alexander Wilson. Det Almindelige i hans An- skuelse er identisk med Bodes, hans Eoustruction af Kjernens og Penumbras Billede og Dimensioner (Phil. Transact. 1801 p. 270 og 318, Tab. XVIII Fig. 2) grunder sig paa Antagelsen af een Aabninz i to Omhylninger; men mellem Dunst- Omhylningen og det morke Sollegeme sætter han endnu (Pag. 302) en klar Luft-Atmtzsphære, (clear and transparent), i hvil- ken de dunkle eller i det Mindste blot ved Resier svagt op- lyste Skyer hænge henved 70 til 80 geogr. Mile helt. Egent- lig synes William Herschel tilbøjelig til ogsaa at betragte Photospceren blot som et Lag af usammenhæng end e phos- phoriste Skyer med meget ru (ujævn) Overflade. „Et ela- stisi Fluidum af ubekjendt Natur synes ham at stige op fra det morke Sollegemes Overflade, og t de højeste Regio- ner, ved en svag Virkning, at danne kun smaa Lysporer; ved heftigere, stormagtige Virkninger derimod at frembringe store Aabninger og, ved disse, Kjernepletter, omgivne af Rande, Halvffygger eller Gaarde (shallows). De, sjeldent rande, næsten altid indridset kantede, ved indspringende Vinkler charakterististe, sorte Kjernepletter, ere ofte omgivne af Rande, af samme FigUr i forstorret Maalestok. Der findes ingen mærkelig Farve-Overgang fra Kjernepletten til Nanden, eller fra Nanden, som undertiden er trevlet, til Motosphcerern Capocci og en meget flittig Iagt- tager, Pastorff (i Buchholz t Markbrandenburg), have