Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

261 kunne frembyde for Varmens Undvigelse, foranledige Strøm- ninger i Sol-Atmosphæren fra Polerne til LEqvator: lige- som paa Jorden Hastigheds-Forskjelligheden under hver af Parallelkredsene foraarsager Passatvindene og Vindstille- Negionen nær Wqvator. Enkelte Pletter vise sig saa per- manent, at de, saasom den store i Aaret 1779, gjentagende kom tilsyne i hele 6 Maaneder. Schwabe har kunnet forfølge en og samme Gruppe 1840 otte Gange. En sort Kjerneplet, der er afbildet i den af mig saa ofte benyttede Caprei se af Sir John Herschel, blev ved nøjagtig Maaling befunden saa stor, at, om end vor hele Jordklode blev kastet igjennem Photosphærens Aabning, vilde der dog endnu være bleven et frit Num tilovers paa hver Side af over 230 geogr. Mile. Sommering gjor opmærksom paa, at der i Solen gives visse Meridian-Striber, i hvilke han i mange Aar ikke nogensinde har feet en eneste Solplet at fremkomme (Thilo de Solis maculis a So em mer in gi o observatis 1828 p 22). De saa forskjellige Angivelser af Solens Omlodslid ere ingenlunde alene at tilskrive Iagttagelsens Unøjagtighed; de hidrøre fra den Egenskab hos nogle Pletter, selv at forandre deres Sted paa Skiven. Laugier har ftjcenket denne Gjenstand en speciel Undersøgelse, og iagttaget Pletter, der forudsætte eukelte No- tationer paa 24,28 og 26,46 Dage. Vor Kundskab om So- lens virkelige Rotationstid kan derfor kun gjælde som Mid- deltal af et stort Antal observerede Pletter, som ved Perma- nents i Udseende og Uforcmderlighed i Afstand mod andre, samtidige Pletter, yde Sikkerhed. Skjoudt Solpletter langt oftere, end man sædvanlig an- tager, vilde vise sig for dem, der med blotte Dine spee- der i Solskiven efter dem; saa sindes dog, efter omhyggelig Sogen, mellem Begyndelsen af det 9de og til det 17de Aar-