Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

260 om Bolgninger i den tredie Omhylning, ere Sky mas ser, som oplyses20 og farves af Photosphæren. Arago yttrer, idet han opstiller denne Hypothese, tillige den Formodning, at det dybe Merke af den blaa Himmel, som jeg, rigtignok med de nuværende i saa Henseende hoist ufuldkomne Instrumenter, selv har maalt paa de højeste Cordilleras, kunde frembyde en beqvem Leilighed til hyppig at iagttage21 hine bjergagtige Skyer i Solens yderste Dunstkreds. Betragter man ten Zone, i hvilken Solpletterne sædvan- ligsi findes (de beskrive nemlig kun den 8de Juni og 9de De- cember lige, og dertil indbyrdes samt med Sol-A§gvatoren parallele, ikke concavt eller convert krummede Linier paa Solskivett); da er det lige charakterististt, at de sjelden sees i ZEqvalorial-Egnen fra 3 0 nordlig til 3° sydlig Brede, ja aldeles mangle i Polaregnen. De forekomme i det Hele hyp- pigst mellem 110 og 15 0 Nord for Wqvator; og overhovedet i den nordlige Hemisphcere hyppigere, eller, som Sommering vil, fjernere fra ZEgvator i denne, end i den sydlige Hemi- sphcere. Outlines § 393, Capreise p. 433.) Allerede Ga- lilei bestemte 290 som yderste Grændse for nordlig og sydlig heliocentrist Brede. Sir John Herschel Udvider disse Grændser til 35°; ligesaa Schwabe (Schum. Astr. Nachr. No. 473). Enkelte Pletter har Laugier (Comptes rendus T. XV. p. 944) opdaget indtil 41 °, Schwabe indtil 50 °. Til de største Sjeldeuheder horer en Plet, som La Hire bestriver Under 70° nordlig Brede. Den nys Udviklede Fordeling af Pletter paa Solstiven, deres Sjeldenhed under Wgvator selv og i Polaregnen, samt deres Nækkeordning parallel med A§qvator, have bragt Sir John Herschel paa den Formodning, at Hindringer, som den tredie, dunslformige, yderste Omhylning paa nogle Prmkter