Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

262 hundrede næppe to eller tre Phænomener optegnede, hvortil man kan fæste Lid. Til disse regner jeg: Merkurs saakaldte Ottedags-Ophold i Solskiven i Aaret 807 af de frankiste Kon- gers Annaler, som forst tilskrevcs en Astronom af Benedik- tinerordenen, senere Eginhard; Venus's 91 Dage varende Gjennemgang forbi Solen Under Chalifen AUMotaßem i Aaret 840; de i Aaret 1096 anførte Signa in Sole efter Stain- 6elil Chronicon. De gaadefulde historiste Solformørkelses Epocher, eller som man nøjagtigere burde udtrykke sig, de kortere eller længere varende Formindskelser af Daglysct, have allerede for mange Aar siden, som meteorologiske eller maaskee kosmifte Phænomener, foranlediget mig til at anstille specielle Undersøgelser.22 Da store Strog af Solpletter (Hevelr'us op- bagede saaledes den 20. Juli 1643 nogle, som bedæk- kede den tredie Deel af Skiven) altid ledsages af mange Sol fa kl er; saa er jeg lidet tilbøjelig til at tilskrive Kjernepletterne hine Formørkelser, ved hvilke tildeels Stjer- ner ligesom rinder totale Solformørkelser, komme tilsyne. Daglysets Aftagen, hvorom Annalisterne berette, kan i de af disse anførte Tilfælde, troer jeg, allerede paa GrUnd af den stnndom flere Timers Varighed (efter Du Sejorrrs Beregning er den længst mulige Varighed af en total Sol- formørkelse under Wqvalor 7' 58", for Vreden af Paris kun 6' 10"), mUligviis at være begrundet i tre ganske forskjel- lige Aarsager: 1) t en forstyrret Proces af Lysudviklingen, samt en mindre Intensitet i Photosphæren; 2) i Hindringer (storre og tættere Skydannelse), hvorved den yderste, opake Duustomhylning, den nemlig, der omgiver Pholosphccren, mod- virker Solens Lys- og Varme-Straaling; 3) i vor At- mosphæres Uklarhed: saaledes en Folge af det formorkende, meeft organiske Passats tov, en Folge af Blækregn eller