Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

263 flere Dages Sandregn, saasom den chinesifke, der er beskreven af Macgowan. Den anden og tredie af de nævnte Aarsager forudsætter ingen Svækkelse i den, maaskee electro-magnetifte Lysproces (det perpetuerlige Polarlys 23) i Sol-Atmosphce- ren; men den sidste Aarsag udelukker Stjernernes Synlig« blivelse ved Middagstid, hvorom saa ofte har været Tale ved hine gaadefulde, ikke noksom omstændeligt beskrevne For- mørkelser. Dog ikke blot den tredie og yderste Sol-Omhylnings Cri- stents, men ogsaa Formodningerne angaaende vort Planetsystems Centrallegemes hele physlske Constitution, bekræftes ved Aragos Opdagelse af den chromatiske Polarisation. „En Lys- straale, som naaer til vort Dje mange Millioner Mile ude fra de fjerneste Himmelrum, forkynder ligesom af sig selv i Polariskopet, øm den er rcflecteret eller brudt; om den emanerer fra et fast, et draabeflydende eller et gasformigt Legeme: ja den forkynder endog sin Intensitets Grad." Kos- mos I. Bd. S. 31; II. Bd. S. 310). Man maa væsent- lig skjelne imellem det naturlige Lys, saaledes som det umiddel- bart (directe) udstremmer fra Solen, Firstjernerne eller Gas- flammer, og ved Neflerion af en Glasplade polariseres under en Vinkel af 35° 25'; og mellem det polariserede Lys, hvilket som saadant visse Substantser (glsdende, saavel faste som draabeflydende Legemer) afsig selv udstraaler. Det pola- riserede Lys, som udgaaer sra de nysnævnte Classer af Legemer, kommer efter al Sandsynlighed fra disses Indre. Idet det udtræder af et tættere Legeme og gaaer over i de tynde det omgivende Luftlag, brydes det paa Overfladen; og derved vender en Deel af den brudte Straale tilbage til det Indre og bliver ved Neflerion polariseret Lys, medens den anden Deel frembyder det ved Refraction polariserede