Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

272 Barometer- og Thermometerstanden; de herefter aarlig ud- dragne Middeltal lade hidtil ingen mærkelig Sammenhæng ahne mellem Klima og Pletternes Antal. Men om endog i enkelte Tilfælde en saadan Sammenhæng synlige« viste sig, saa vilde samme dog forst da kunne blive af Vigtighed, naar Resul- taterne fra mange andre Lande paa Jorden stemmede overeens dermed. Sknlde Solpletterne ansees for at have nogensom- helst ringe Indflydelse paa vor Atmospyerre, vilde min Tabel maastee snarere hentyde paa, at de pletrig e Aar have havt færre klare Dage end de mittdre pletrige." (Schnm. Astron. Nachr. No. 638 S. 221.) „William Herschel kaldte de klarere Lysstriber, der kun vise sig hen mod Solranden, Fakler; derimod de aareagtige Steder, som blot komme tilsyne hen mol) Midten af Solskiven Ar. (Astr. Nachr. No. 350 S. 243). Jeg tro er at have overtydet mig om, at Fakler og Ar hidrøre fra samme kngl eda nttede Lys sky e, der fremtræder lysfuldere paa Solrauden; paa Midlen af Solskiven derimod viser den sig mindre klar end Overfladen, t Skikkelsen af Ar. Jeg fore- trækker at kalde alle klarere Steder i Solen med Navnet Lysskyer og at inddele dem efter deres Skikkelse i kugle- dannede og aare form i g e. Disse saaledcs betegnede Lys- skyer ere Uregelmæssig fordeelte paa Solen, og give Undertiden ved deres stærkere Fremtræden Skiven et marmoreret Udseende. De ere ofte tydeligt synlige over hele Solrauden, ja under- tiden lige til Polerne; dog stedste stærkest i begge egentlige Pletzoner, selv i Epocher, da disse ingen Pletter have. Begge Solens klare Pletzvner erindre da levende om Striberne paa Jupiter." „Furer ere de mellem de aareformige Lysftyer beliggende mattere Steder af den almindelige Solover-