Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

273 flade, der stedse har et chagrin-agtigt, kruset Udseende. : d. v. s, som minder om Sand, bestaaende af lige store Korn. Paa denne chagrin-agtige Overflade seer man undertiden overordent- lig smaa matgraae (ikke sorte) Punkter (P orer), der atter ere gjennemffaarne af ydcrst fine dunkle Smaa-Aarer (Astr. Nachr. No. 473 S. 286). Disse Porer danne, naar de ere tilstede i Mængde, graae, taageagtige Steder i Sol- pletternes Halvskygger. I disse seer man Porer og sorte Punkter at brede sig for det meste stra aleform igt Ud fra Kjern en til Halvflyggens Omkreds, hvoraf da den saa ofte ganske overeensstemmende Skikkelse af Halvskyggen og Kjern en fremkommer." Betydningen og Sammenhængen af saa verlende Phce- nomener ville forst da for den kyndige Naturforsker frembyde sig i deres hele Vigtighed, naar engang under Trope- himlens flere Maoneder vedvarende Klarhed en uafbrudt Række af Fremstillinger33 øver Solpletterne vil kunne erholdes ved Hjælp af en mechanist Uhrbevægelse og photographifte Apparater. De i det merke Sollegemes gasförmige Omhylning fore# gaaende meteorologiske Processer er det, som bevirker de Phcenomener, vi kalde Solpletter og massedauncde Lys- ftyer. Sandsynligviis ere ogsaa der, ligesom t vor Pla- nets Meteorologie, -Forstyrrelserne af saa mangfoldig og forviklet Art, hidrorende fra saa forstjellige almindelige og locale Aarsager, at kun en lang og efter Fuldstændighed stræ- bende Iagttagelse vil være istand til at løse en Deel af de endnu dunkle Problemer. A. v. Humboldt, Kosmos. III. 18