Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

274 IL Planeterne. Almindelige sammenlignende Betragtninger over en heel Classe af Verdenslegemer skulle her indlede Bcffrivelscn af enkelte Verdenslegemer. Disse Betragtninger have Hensyn til de 22 Hovedplaneter og 21 M a an er (Drabanter eller Biplaneter), der hidtil ere opdagede: ikke til de plane tari ske Verdenslegem er overhovedet, blandt hvilke Cometerne med beregnede Bauer allerede ere ti Gange saa talrige. Planeterne have i det Hele en svag Scintillation, fordi de ffinne ved reflccteret Sollys og deres planetarifle Lys emanerer fra Skiver (Kosmos Bd. III. S. 66). I Maanens askefarvede Lys, saavel som idens formørkede Ski- ves rode Lys, der i Særdeleshed sees intensivt, mellem Ven- dekredsene, lider Sollyset for Iagttageren paa Jorden en to Gange forandret Retning. At Jorden og andre Planeter, som tildeels visse mærkværdige Phænomener paa den Solen fravendte Deel af Venus bevise, ogsaa ere istand til selv at Udvikle eget, svagt Lys, er allerede paa et andet Sted 1 ble- ven bragt i Erindring. Vi betragte Planeterne efter deres Antal, efter Tids- følgen af deres Opdagelse, efter deres Volumen, sammen- lignede indbyrdes eller med Hensyn til deres Afstande fra Solen; efter deres relative Tætheder, Masser, Rota- tionstider, Excentriciteter, Are-Heldninger, og