Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1859

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 166

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000166

Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
24 mange Dele t vor Naturviden sætter Oplosningen af hiin Opgave uoverstigelige Hindringer. Al Empiric's Ufuldende- lighcd og Iagttagelsessphærens Ubegrændsethed gjor Bestræ- belsen efter at forklare det Foranderlige, med Hensyn til Ma- terien, af selve dens Kræfter til en Ubestemt Opgave. Det Iagttagne udtommer langtfra ikke det Jagttagelige. Naar vi, kun for at minde om Fremskridtene i den os nærmere Tid, sammenligne Gilbert's, Robert Boyle's og Hales's ufuld- komne Naturviden med Nutidens, og vi desuden tage Hensyn til Fremskridtenes med hvert Decennium tiltagende Hurtighed; saa fatte vi de periodiste og endeløse Forandringer og Om- væltninger, som endnu forestaae alle physikalske Videnstaber. Nye Kræfter og nye Stoffer ville vorde opdagede. Om end mange Naturprocesser, der saaledes som Lysets, Varmens og Elektromagnetismetts, der ere reducerede til Bevægelse (Svinge ninger), ville blive tilgjængelige for en mathematisk Tanke- udvikling; saa forblive dog endnu tilbage de ofte nævilte maaflee ubetvingelige Opgaver angaaende Aarsagen til che- mist Stofforsh'ellighed, saavelsom til Plaileterttes sig al Lov- mæssighed tilsyneladende unddragne Ordning angaaende deres Størrelse, Tæthed, Arers Stilling og Vaners Ercentrisitet, fremdeles angaaende deres Satelliters Antal og Afstande, samt endeligen med Hensyn til Continenternes Form og Be- liggenheden af deres hoieste Bjergkjæder. De her erempel- vis nævnte rumlige Forhold kunne paa Videnskabens nær- værende Standpunkt ikkun betragtes som i Naturen foresundne Kjendsgjerninger. Men ere end disse Forholds Aarsager og Sammenknytning endnu ikke opdagede, saa kalder jeg dem derfor dog ingenlunde tilfældige. De ere Resultater af Be- givenheder i Verdensrummene ved Dannelsen af vort Planetsystem, af geognostiste Kraftyttringer ved de yderste