Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

276 Julius FLrmicus fordeler 5 dem blandt Dekanerne, samt soin den af mig paa et andet ©teb 6 undersøgte Dyrekreds af Bianchini (sandsynligviis fra det tredie Aarhundrede efter Chr.) frem- stiller dem og saaledes som de indeholdes paa ægyptiske Monu- menter fra Cæsurernes Tider, tilhorer ikke den gamle Astrono- mie, men sildigere Epocher, i hvUke de astrologiske Drømmerier havde udbredet sig overalt7. At Maanen blev sat i de 7 Planeters Række, maa ikke undre os, da dens nærmere Af- hængighed af Jorden saa godt som aldrig tænktes af de Gamle, naar man undtager Anaragoras's mærkelige Attrac- tions-Anskuelse (Kosinos IL Dd. S. 281 og 103 A nm. 27). Derimod ere tfølge en Mening om Verdensbygningen, som Vitruvius og Martianus Capella 9 an føre uden at nævne dens Ophavsmand, Merkur og Venns, fom vi kalde de nedre Planeter, betragtede som Satclliter til ven, selv om Jorden, kredsende Sol. Et saadant System er med ligesaa liden Grund at kalde ægppt Hf10, som at forøerle med de Ptolemæiske Epicyklcr eller den Tychoniske Verdeusanstuelse. Ravnene, med hvilke de 5 stjern eagtige Planeter betegnedes hos de Gamle, cre af et dobbelt Slags: Gude- navne; eller betydningsfulde beskrivende, hidledte af phy- siskc Egenskaber. Hvad oprindelig deraf tilhorer Chaldceer eller LEgypter, er efter de Kilder, som hidtil have kunnet benyttes, saameget vanskeligere at afgjore, som de græsse Skribenter ikke give os de oprindelige, bos andre Folkeflag brugelige Navne, men kun levere os LEqoivalenter i græsk Oversættelse, og omformede efter deres individuelle Anskuelser. Hvad A§gypterne besad tidligere end Chaldæerne, om disse blot opiraadte, som hines begavede Disciple11; er et Sporgs- maal, der berorer de vigtige, men dunkle Problemer om Menneskeslægtens forste Dannelse, om den videnskabelige Tanke-