Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
276
Julius FLrmicus fordeler 5 dem blandt Dekanerne, samt soin den
af mig paa et andet ©teb 6 undersøgte Dyrekreds af Bianchini
(sandsynligviis fra det tredie Aarhundrede efter Chr.) frem-
stiller dem og saaledes som de indeholdes paa ægyptiske Monu-
menter fra Cæsurernes Tider, tilhorer ikke den gamle Astrono-
mie, men sildigere Epocher, i hvUke de astrologiske Drømmerier
havde udbredet sig overalt7. At Maanen blev sat i de 7
Planeters Række, maa ikke undre os, da dens nærmere Af-
hængighed af Jorden saa godt som aldrig tænktes af de
Gamle, naar man undtager Anaragoras's mærkelige Attrac-
tions-Anskuelse (Kosinos IL Dd. S. 281 og 103 A nm. 27).
Derimod ere tfølge en Mening om Verdensbygningen, som
Vitruvius og Martianus Capella 9 an føre uden at nævne
dens Ophavsmand, Merkur og Venns, fom vi kalde de
nedre Planeter, betragtede som Satclliter til ven, selv om
Jorden, kredsende Sol. Et saadant System er med ligesaa
liden Grund at kalde ægppt Hf10, som at forøerle med de
Ptolemæiske Epicyklcr eller den Tychoniske Verdeusanstuelse.
Ravnene, med hvilke de 5 stjern eagtige Planeter
betegnedes hos de Gamle, cre af et dobbelt Slags: Gude-
navne; eller betydningsfulde beskrivende, hidledte af phy-
siskc Egenskaber. Hvad oprindelig deraf tilhorer Chaldceer eller
LEgypter, er efter de Kilder, som hidtil have kunnet
benyttes, saameget vanskeligere at afgjore, som de græsse
Skribenter ikke give os de oprindelige, bos andre Folkeflag
brugelige Navne, men kun levere os LEqoivalenter i græsk
Oversættelse, og omformede efter deres individuelle Anskuelser.
Hvad A§gypterne besad tidligere end Chaldæerne, om disse
blot opiraadte, som hines begavede Disciple11; er et Sporgs-
maal, der berorer de vigtige, men dunkle Problemer om
Menneskeslægtens forste Dannelse, om den videnskabelige Tanke-