Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

277 udviklings Begyndelse ved Nilen eller ved Euphrat. Man fjen- der de ægyptifte Benævnelser paa de36 Dekaner; men af deægyp- tiske Navne paa Planeterne havr vi kun erholdt et eller to.12 Paafaldende er det, at Plato og Aristoteles fun betjene sig af Gud-Navnene paa de Planeter, som ogsaa Dioder nævner: medens man senere f. Er. i den Aristoteles urig« tigen tillagte Bog de Mund o allerede træffer en Blanding af begge Slags Benævnelser, den guddommelige og den be- skrivende (erpressive): (faivwv for Saturn, oTikßwv for Merkur, nvyoetc; for Mars?3 Naar Benævnelsen Sol, som Steder af Simplicius's Commentar (p. 122) til den 8de Aristoteliske Bog de Coelo, af Hygin, Diodor og Theon fra Sinyrna bevise, besynderligt nok, tillægges Saturn, den yderste af de dengang befjendte Planeter; saa var det vistnok kun dens Beliggenhed og Længden af dens Omlob, der hævede den til Herster over de andre Planeter. De beskrivende Benævnelser, saa gamle og chaldæiske de tildeels endog monne være, brugtes hos græske og romerske Skribenter, dog forst ret hyppigt paa Cæsurernes Tid. Deres Udbredelse hænger sammen med Astrologiens Indflydelse. Plailettegnene ere, med Undtagelse af Solskiven og Maaneseglcn paa ægyptifte Mouuinenter, af meget sildig Oprindelse; efter Letronnes Undersøgelser^ skulle de eridog ikke være ældre end fra tiende Aarhundrede. Selv paa Stene med gnostiske Indskrifter finder man dem ikke. Sildige Afskrivere have derimod tilføjet dem paa gnostiske og alchymististe Haandstrifter, men næsten aldrig paa de ældste Haandstrifter af de græste Astronomer: Pto- lemæus, Theon, eller Cleomedes. De tidligste Planettegn, af hvilke nogle (Jupiter og Mars), saaledes som Salmnsius med sædvanlig Skarpsi'ndighed viser, ere opstaaede af Bogstaver, vare meget forskjellige fra vore; den nu brugelige Form gaaer