Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

284 tællingen af rumlige Forhold kun skildres som noget Factiftt, som noget Tilværende (Virkeligt) i Naturen: ikke som Gjen- stand for intellektuel Slutningsfolge, af allerede erkjcndte, Aarsagers Sammenkjcedm'ng. Ingen almindelig Lov er her udfunden for Himmelrummene, ligesaalidet som for Jord- rummene med Hensyn til Beliggenheden af Bjergkjedernes Culminationspunkter eller for Dannelsen af Continenternes enkelte Omrids. De ere Naturens Kjend 6 g jern in ger, fremgangne af mangfoldige, blandt os ubekjendt forblevne Betingelser af virkende Gravitations- og Attractions-Kræfters Conflict. Vi træde her med spændt og utilfredsstillet Rys- gjerrighed ind i Tilblivelsens dunkle Omraade. Der handles her om kosmiffe Tildragelser i lange for os umaalelige Tids- rum, og om Verdensbegivenheder i dette saa ofte mis- brugte Ords egentligste Forstand. Have Planeterne udviklet sig af dunstformige Stoffers kredsende Ringe; saa maa Materien, da den begyndte at klodedannes efter enkelte Attractionspunk- ters fremherskende Indflydelse, have gjennemlobet en uover- ftuelig Række af Tilstande, for ot kunne danne snart enkelte, snart slyngede Baner, Planeter af saa forskjellig Størrelse, Fladtryktting og Tæthed, maanelose og maanerige, ja Satelli- ter, ligesom sammensmeltede til en fast Ring. Tingenes nær- værende Form og den nøjagtige nummeriske Bestemmelse af deres Forhold, har hidtil ikke kunnet fere os til Kundskab om de gjennemlebne Tilstande, eller til klar Indsigt i de Betingelser, under hvilke de ere opstaaede. Men disse Betingelser, tor dog derfor ikke kaldes tilfældige: som Menneskene pleie at kalde alt det, de endnu ikke formaae genetist at forklare. 3. Absolut og tilsyneladende Størrelse; Skik- kelse. — Den største af alle Planeters Diameter, Jupiters, er 30 Gange større end den mindste af de sikkert bestemte