Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

285 Planeters Diameter, Merkurs; omtrent 11 Gange større end Jordens Diameter. Næsten i samme Forhold staaer Jupiter til Solen. Begges Diameter er næsten som 1 til 10. Man har maastee feilagtigen paastaaet, at Storrelse-Different- sen mellem Meteorstenene, hvilke man er tilbøjelig til at be- tragte som smaa planetariske Legemer, og Vesta, hvis Diame- ter efter Madler maaler 66 geogr. Mile, altsaa 80 Mile min- dre end Pallas efter Lamont; ikke er betydeligere end Stør- relse-Differeutsen mellem Vesta og Solen. Efter dette For- hold maatte der gives Meteorstene af 517 Fod i Diameter. Ildkugler have, saalænge de vise sig stiveagtigt, vistnok indtil 2600 Fods Diameter. Flerdtrykchedens Afhængighed af Omdreinings-Hastigheden riser sig meest paafaldende ved at sammenligne Jorden som Planet af den indre Gruppe (Not. 23h 56', Fladtr. Vi29^ med den ydre Planet Jupiter (Rot. 911 55'. Fladtr. efter Arago 1/17, efter John Herschel 1/15) og Saturn (Not. 10h 29', Fladtr. Men Mars, hvis Notation endog er 41 Minuter langsommere end Jordens Notation, har, selv om man antagcr et meget svagere Resultat end det af William Herschel, dog altid hoist sandsynligt en meget større Flad- trykthed. Ligger Grunden til denne Anomalie, forsaavidt den elliptiske Sphæroides Overflade-Skikkelse stal svare til Om- dreinings-Hastigheden, i Forskjellen af de paa hinanden liggende Lags henimod Centrum tiltagende Tætheds Lov? eller i den Omstændighed, at nogle Planeters flydende Overflade tidligere er storknet, end de have kunnet antage den med deres Rota- tions-Hastighed overeensstemmende Figur? Fra Dannelsen af vor Planets Fladtrpkthed afhænge, som den theoretiske Astronomie beviser, de vigtige Phænomener: LEquinoctial- Punkternes Tilbagevigning eller Stjernernes tilsyneladende