Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

286 Fremrykning (Prcecession), Nutationen (Jordarens Oscilleren) og Forandringen t Ekliptikens Skra ahed. Planeternes absolute Størrelse og deres Afstand fra Jorden bestemme deres synlige Diameter. Efter deres abso- lute (sande) Størrelse have vi Planeterne — overgaaende fra de mindre til de større, med Udeladelse af de i deres Baner sammenslyngede, smaa Planeter, af hvilke Pallas og Vesta synes at være de største — i folgende Række: Merkur, Mars, Venus, Jorden, * Neptun, Uranus, Saturn, Jupiter. I Middelafstanden fra Jorden har Jupiter en synlig ^Equatorial- Diameter af 38",4, medens denne hos den med Jorden omtrent ligestore Veilus, ligeledes i Middel-Afstand, er kun 16",9; hos Mars 5'',8. Men i nedre Conjunction vorer Venus-Skivens synlige Diameter indtil 62", medens Jupiters i Opposilion kun naaer en Forstørrelse af indtil 46". Her maa nodvendigen erindres, at det Sted i Vcnus- banen, i hvilket den viser sig for os i klarest Lys, falder mellem dens nedre Conjunction og dens største Digression fra Solen, fordi den smalle Lys-Segel, da paa Grund af dens storste Nærhed ved Jorden giver det iuteusiveste Lys. Som Middelværdi ffinner Veilus klarest, ja saaledes at den ved Solens Stilling Under Horizonten endog kaster Skygge, t 400 ostlig eller vestlig Afstand fra denne; dens synlige Diameter