Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
289
Vesta.........2,362
Iris...........2,385
Metis......... 2,386
Hebe.......... 2,425
Parthenope_____2,448
Irene......... 2,553
Astrcra ........ 2,577
Egeria......... 2,579
Juno.......... 2,669
Ceres....._____2,768
Pallas......... 2,773
Hygiea.........3,151
Jupiter................ 5,20277
.................
Saturn............... 9,53885
Uranus................19,18239
Neptun...................30,03628
Den blotte Iagttagelse af de fra Saturn og Jupiter
til Mars og Venus sig hurtigt formindskende Omlobstider
havde, Under den Forndsætning, at Planeterne vare heftede
til bevægelige Sphærer, allerede meget tidlig ledet til Ahnelser
om disse Sphærers Afstande fra hinanden. Da der blandt
Grækerne for Aristarch fra Samos og Oprettelsen af det aleran-
drinste Musceum intet Spor af methodisk anstillede Iagttagelser
og Maalninger er at finde; saa opstod en stor Forftjellighed
i Hypotheserne om Planeternes Rækkefølge og deres
relative Afstande: være sig enten, som efter de meest her-
ftende Systemer, angaaende Afstandene fraden i Centrum hvi-
lende Jord; eller, som hos Pythagoræerne, angaaende Afstan-
dene fra Verdensaltets Arne, Hestia. Man vaklede
i Særdeleshed med Hensyn til Solens Stilling, nemlig dens
relative Beliggenhed i Forhold til de nedre Planeter og
Maanen ^b, Pythagoræerne, for hvilke Tal var Erkjendel-
sens Kilde, Tingettes Væsenhed, anvendte deres Taltheorie,
denne i Talforhold altoplosende Lære paa den geometrifle
Betragtning af de 5 tidlig erkjendte regelmæssige Legemer
A. v. Humboldt, KosmvS. III. jg