Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

290 paa Tonernes musikalske Intervaller, der bestemme Accor- derne og danne forskjellige Tonarter, ja paa selve Verdens- bygningen: ahnende, at de bevægede, tillige svingende og Klaugbelger frem bringende Planeter maatte fremkalde en Sph æ r emu sik efter deres Num - Intervallers harmoniste Forholde. „Denne Musik", tilføje de, „vilde endun kunne fornemmes af det menneskelige £5re, dersom den ikke, just fordi den er uophørlig (p erp e t ner end e) og fordi Men- nestet fra Barndommen af dertil er vant, blev over- tyørt".19 Den harmonifte Deel af den pythagoriste Tal- lære fluttede sig saaledes, ganste i den Platoniste Timæus's Aand, til den figurlige Fremstilling af Kosmos; thi „Kos- mogonien er for Plato den ved Harmonien tilvejebragte Forening af modsatte llrgrunbe"*20 Han forsoger endog i et livfuldt Billede at sandseliggjore Verdenstonerne, idet han paa enhver af Planelsphærerne sætter en Sirene, som, Understøttet af de tre Moirer, Nødvendighedens alvorsfulde Dottre, befordrer Verdensspindelens evige Omdrejning.^ En saadan Fremstilling af Sirenerne, i hvis Sted undertiden Muserne som Himmelsangeririder træde, er os opbevaret paa flere Maader i antike Kuttstmonumenter, i Særdeleshed i ffaarne Stene (Gemmer). I den christelige Oldtid, som ogsaa i hele Middelalderen, omtales22 endnu bestandig, dog meest dadlende, Sphcerernes Harmonie, lige fra Basilius den Store til Thomas Aquino og Petrus Alliacus. Mod Slutningen af det sertende Aarhuudrede vaagnede atter hos den phantasierige Kepler samtidigen alle pylhago- rifte og platoniste Verdensanstnelser, baade de geometriste og musikalffe. Kepler byggede, ifølge sine naturphilosophiske Phantasier, Planetsystemet forst t sit Mysterium cosmogra- phicum ester Norm as de 5 regulaire Legemer, som lade sig