Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

292 dennes, næsten forglemte Wring om den sandsynlige Cri- sten ts af en endnu use et Planet i den store pla- netlose Kloft mellem Mars og Jupiter. (Motus semper distanliam pone sequi videtur; atque ubi magnus hiatus erat inter orbes, erat et inter motus.) „Jeg er bleven dristigere", siger han i Indledningen til Mysterium c o s m o g r a p h i c u m, „og sætter mellem Jupiter og Mars en ny Planet, som ogsaa (en Paastand, der var mindre hel- dig og længe forblev upaaagtet 26J en anden Planet mellem Venus og Merkur; man har formodenligt ikke sect begge formedelst deres overordentlige Lidenhed."27 Senere fandt Kepler, at han ikke behøvede disse nye Planeter for at Solsystem met kunde svare til de 5 regelmæssige Legemers Egenskaber: det kom kun an paa at gjore lidt Vold paa de gamle Planeters Afstande. (,,Non reperies novos et incognitos Planetas, ut paulo antea, interpositos, non ea mihi pro- batur audacia; sed illos veteres parum a dm o dum luxatos.“ Myst. cosmogr. p. 10.) Keplers aandelige Retninger vare saa analoge med de Pythagoriste og endnu mere med de i Timæus udtalte Platoniske, at, ligesom Plato (Cratyl. p. 409) i de syv Planetsphærer tilligemed Tonernes ogsaa fandt Farvernes Forffjellighed; saaledes anstillede ogsaa Kepler (Astron, opt. cap. 6 pag. 261) egne Forsog, for at efterligne Planeternes Farver paa en forskjellig belyst Tavle. Endog den store, i sine Fornuftflutm'nger stedse saa strenge Newton var ligeledes tilbøjelig, som allerede Prevost (Mém. de l’Acad. de Berlin pour 1802 p. 77 og 93) bemærker, til at reducere Dimensionerne af SpectrUms 7 Farver til den diatoniske Scala.28 Hypothesen angaaende dengang endnu Ubekjendte Led i Planetrækken t Solsystemet erindrer om den Mening i den