Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

293 hellenske Oldtid: at der gaves langt flere end 5 Planeter; delte var jo kun de Opdagedes Antal, men mange andre for- bleve usete formedelst Svagheden af deres Lys og ifolge deres Stilling. Et saadant Udsagn tilskreves navnlig Artemidor fra Ephesus.29 En anden gammel - hellenisk, maaste endog ægyptisk Tro synes den at have været: „at de Himmellege- mer, som vi nu see, have ikke altid alle samtidigt været synlige." Med en saadan physist eller snarere historist My- thus hænger den besynderlige Vane sammelt hos enkelte Folk at rose sig af den hoje Alder, de tillægge sig selv. Saaledes kalbte Arkadiens forhellenifle pelasgiste Jndvaanere sig Pros elener: fordi de roste sig af at være komne tid- ligere til Landet, end Maanen ledsagede Jorden. Forhel- lenisk var synonymt med antelunarisk. En Stjernes Fremkomst ffildredes som en Himmelbegivenhed, ligesom den Deucalionfke Flod var en I ordbegivenh ed. Apu- lejus (Apologia Vol. IL p. 494 ed. Oudendorp; Kos- mos Dd. II Anm. S. 56 Note 53) udvidede Floden lige til de gætuliste Bjerge i det nordlige Afrika. Hos Apollo- nius Nhodius, som ester alerandrinst Sædvane gjerne efter- lignede de gamle Monstre, hedder det om A§gypternes tidlige Bosættelse i Nildalen: „endnu kredsede dengang ikke alle Stjerner paa Himlen; endnu kjendtes ikke Danaerne, et heller den Deucalionfke Slægt."30 Dette vigtige Sted oply- ser det pelasgiste Arkadiens Roes. Jeg flutter disse Detragtniuger over Afstaudene og Pla- neternes Ncekkefolge i Rummet med en Lov, der egentlig ikke fortjener dette Navn, og som Lalande og Delambre kalde et Talspil, Andre et mnemonist Hjelpemiddel (artificium mne- moneuticum). Samme har meget beskjæftiget deri fortjettst- fulde Astronom Bode, navnlig paa den Tid, da Piazzi op-