Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

294 bagebe Ceres: en Opdagelse, som dog ingenlUnde foran- ledigedes ved him saakaldte Lov, men snarere ved en Tryk- feil i Wollastons Stjernefortegnelse. Vil man betragte Op- dagelsen, som Opfyldelsen af en Forudsigelse; saa maa man ikke forglemme, at denne, fom vi allerede ovenfor have an- ført, hidrører fra Kepler, altsaa er over l1/2 Aarhuudrede Eldre end Titius og Bode. Skjoadt Berliner Astronomett t fcet 2det Oplag af Haus populaire og særdeles nyttige „An- leitung zur Kenntniß des gestirlllen Himmels" allerede meget bestemt har erklæret, „at han har laant Loven om Af- standene af en i Wittenberg ved Prof. Titius foranstaltet Oversættelse af Bonnets Comtemplation de la Nature"; bærer dog samme me est hans Navn og sjeldent Titius's. I en Note, som Sidstnævnte tilføjede31 Capitlet om Ver- densbygningen, hedder det: „Naar man Undersøger Plane- ternes Afstande, saa finder man, at næsten alle ere fjernede fra hinanden i samme Forhold, som deres rumlige Stør- relser tiltage. Betegnes Afstanden fra Solen til Saturn ved 100 Dele; saa er Merkur 4 saadanne Dele (o: 4/100j flernet fra Solen; Venus 4 + 3 = 7; Jorden 4+6=10; 4-j- 12 = 16. Men fra Mars til Jupiter forekommer en Afvigelse fra denne saa nøjagtige (!) Progression. Fra Mars folger et Num af 4-4-24 = 28 af saadanne Dele, hvori hverkett nogen Hovedplanet eller Biplanet hidindtil er seet. Og Bygmesteren stulde have ladet dette Rum ligge tomt? Man kan ikke betvivle, at dette Num jo tilhorer Mars's hidtil endnu Uopdagede Drabanter eller at maastee ogsaa Jupiter enduu har flere Drabanter om sig, som hidtil ikke ere blevne sete igjennem nogen Kikkert. Fra det os (med Hensyn til dets Udfylvelse) ubekjendte Nnm, hæver sig Iupi- ters Virkekreds i Afstande 4 + 48 = 52. Dcrpaa folger Saturn