Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

302 Sønten. Med en betydelig Ekliptik-Skraahed, eller hvis Jord - Wqvatoren endog stod lodret paa Iordbaneu, vilde ethvert Sted eengang t Aaret, selv under Polerne, see Solen i Zenith og i længere eller kortere Tid flet ikke at ftaae op. Forftjellen paa Sommer og Vinter vilde under enhver Brede (ligesom Daglængden) naae Maximum i Modsætning. Kli- materne vilde i enhver Egn paa Jorden i hojeste Grad hore til dem, man kalder extreme, og som en uoverskuelig forvik- let Række af hurtigt verlende Luftstrømninger kun lidet vilde formaae at temperere. Hvis derimod Ekliptikeus Skraahed var Nul og Jord-A§qvatoren faldt sammen med Ekliptikeu; op- hørte paa hvert Sted Forftjellen mellem Aarstiderne og Dag- længderne, fordi Solen da vilde sees uafbrudt at bevæge sig i LEqvator. Beboerne ved Polen vilde uophørlig fee den i Horizonten. „Den aarlige Middel-Temperatur for ethvert Sted paa Jordens Overflade vilde ogsaa være den dag- h’ge."36 Man har kaldet denne Tilstand en evig Vaar, dog vel kun paa Grund af Dagenes og Ncetternes altid lige Længde. En ftor Deel af de Egne, som vi nu kalde den tempererede Zone vilde da, fordi Planteværten maatte und- være enhver oplivende Sommervarme, være ligesom flyttet ind i det næsten bestandig lige, just ikke hyggelige, For- aars-Klima, hvoraf jeg Under A§qvator paa Andesbjer- gene, nær den evige Sneelinie, leed saameget t de ode Høj- sletter (Paramos37) mellem 10000 og 12000 Fod over Ha- vets Overflade. Luftens Dag-Temperatur oscillerer der hele Tiden mellem 4° 1/2 og 9° Reaumur. Den græste Oldtid beffjceftigede sig meget med Eklip- tikens Skraahed; med raae Maalinger, med Gisninger over dens Foranderlighed og Jordare-Heldningens Indflydelse paa Klimatet og den organiske Udviklings Ippighed. Disse Spe-