Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

27 Det uranologLske Gebeet, modsat det telluriske, deler sig beqvemt i tvende Afdelinger, hvoraf den ene omfat- ter Astronogsien eller Firstjern ehimlen, og den anden vort Sol- og Planetsystem. Hvor ufuldkommen og Ufyldestgjorende en saadan Nomenklatur, Betegnelsen af saa- danne Afdelinger, er, vil være ufornodent her gjentagende at Udvikle. Man har indfort Navne t Naturvidenstaberne, for- inden man tilstrækkelig fjenbte2 Objecternes Forstjelligartet- hed og deres strcengere Begrændsning. Det Vigtigste er og bliver Ideernes Sammenkjcedning og en tilknyttende Ordning med Hensyn til Objecternes Behandling. At indføre nye Navne for Grupper, eller at bruge de eengang indforte i for- andret Betydning, gjor Sagen fremmed og virker forvirrende tillige. a. Astrognosie (Firstgernehimlen.) Intet er hvilende i Verdensrummet; eiheller Firstjer- nerne ere det: hvilket forst Halleys forsøgte at godtgjore ved Sirius, Arkturus og Aldeberan, og som den nyere Tid ved mange Uimodsigeligt har beviist. Den klare Stjerne i Ore- driveren, Arkturus, har i de 2100 Aar (siden Aristillus og Hipparch), i hvilken den er bleven observeret, forandret sit Sted paa Himlen saameget som halvtredie Fuldmaane-Bre- der, i Sammenligning med de svagere Nabostjerner. Encke bemærker, at Stjernen jn i Kassiopeja vilde synes at have forandret sit Sted paa Himmelen saameget som 3Vs, og Stjernen Nr. 61 i Svanen saameget som 6 Gange Maanens Tvcermaal, dersom de gamle Observationer havde været til- strækkelig nøjagtige, for at paavise dette. Slutninger, grnn- dede paa Analogier, berettige til den Formodning, at Ler overalt finder fremftridende, samt vel ogsaa roterende Bevægelse