Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

28 Sted. Navnet First jer ne leder til fejlagtige Forudsæt- ninger, hvad enten man, efter den tidligere hos Grækerne herskende Forklaringsmaade, refererer samme til Stjernernes Egenffab, at være paaheftede Krystalhimlen; eller efter den senere, mere romerske Anskuelse om disse, bringer det i Forbindelse med Tanken om det Faste, det Hvilende. Den ene af disse Ideer maatte fore til den anden. I den græste Oldtid, idermindste tilbage indtil Anarimenes af den toniske Skole, eller indtil Pythagorceeren Alkmæon, bleve alle Himmellegemer inddeelte i vandrende (ctoTpct iikavco^eva eller nlavrpa) og i Lkke-vandrende, faste Stjerner (ankavnlq åoré^ec eller årikavfj åorya)4. Ved Siden af disse almindelig brugte Benævnelser for Firstjerner, fom Macrobius i S omnium Scipionis latiniserer ved Sphæra gplanes,findes hos Aristoteles gjentagne Gange (som om han vilde gjennemfore en ny terminus technicus) for Firstjerner, Benævnelsen paaheftede Stjerner, évde/iéva aGTQa, istedetfor ankavr^ Af denne Ordform er op- staaet: hos Circero sidera infixa coelo; hos Plinius stellas quas putamus affixas; ja hos Manilius astra 6xa, aldeles som hos os, Firstjerner.Ideen om deres Egenffab at være paaheftede forte til Bibegrebet om Ubevægelighed, om deres U fora Udrede Forbliven paa samme Sted; og saaledes fortrcengtes efterhaanden gjennem hele Middel- alderen, i latinske Oversættelser, den oprindelige Betydning af Ordet infixum eller affixum sidus, og ikkun Ideen om Ubevægelighed fastholdtes. Impulsen hertil finde vi allerede i det hoist rethoriste Sted hos Seneca (Nat. Quaest. VIII, 24) om Muligheden af at opdage nye Planeter: credis autem in hoc maximo et pulcherrimo corpore inter innumera- biles stellas, quæ noctem decore vario dislinguunt, quæ