Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

306 læggelse. Da Begyndelsen af det 4de ægyptiske Dynastie med de pyramidebyggeude Konger Chufu, Schafra og Meu- kara ifølge Lepstus Undersøgelser indtræder 23 Aarhundreder førend Solstitial-Iagttagelsen i Lo-jang, er det vel med det ægyptiske Folks bøje Dannelsestrin og dets tidlige Calendcr- Jttdretning, meget sandsynligt, at vgsaa dengang allerede Skyggelæiigder maaltes i Rildalen; men Kuudftab herom er ikke kommen til os. Selv Peruanerne, ftjondt mindre vidt fremskredne end Merikanerne og Muyscaerne (Bjergbe- boere i Ny-Canada) i Caleudervæsettets og Jntercalationernes Berigtigelse, havde ©iwmcncr, omgivet af en paa en meget jævn Grundflade indtegnet Kreds. Disse stode saavel i det Indre af det store Soltempel i Cuzco, som paa mange andre Steder t Niget; ja Gnomonen i Qvito, beliggende næsten under A§qvator og ved SEgvinoclial-Festerne bekrandset med Blomster, holdtes42 i større A§re end de andre. 9. Planetbanernes Ercentricitet. — De elliptiffe Daners Form er bestemt ved begge Brændpunkters storre eller mindre Afstand fra Ellipsens Midtpunkt. Denue Afstand eller Planetbanernes Excentricitet varierer, Udtrykt i Dele af Batternes halve Store Are, fra 0,006 (altsaa meget nær Kredsformeu) ved Venus, og fra 0,076 ved Ceres til 0,205 ved Merkur og 0,255 ved Juno. Efter de mindst erceu- triste Daner, Venus's og Neptuns, folge nærmest: Jordens, hvis Excentricitet fortiden tager af, nemlig omtrent 0,00004299 i 100 Aar, medens den lille Are tager til; dernæst folge: Ura- nus, Jupiter, Saturn, Ceres, Egeria, Vesta og Mars. De meest excentriske Baner ere Junos (0,255), Pallas's (0,239), Iris's (0,232), Victorias (0,217), Merkurs (0,205) og Hebes (0,202). Hos nogle Planeter ere Excentriciteterne i Tilvært: som hos Merkur, Mars og Jupiter; hos anbre i