Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

305 mindskelse i Ekliptikens Skraahed, som efter Deffel fortiden belober sig til 0",457 aarlig. Efter mange Tusinde Aars Forlob ville Planetbanernes Beliggenhed og deres Knuder (Skjceringspnnkter paa Ekliptiken) være saa forffjellige, at LEgvinoctiernes Præcession bliver til en Tilbagerykning og Ekliptikens Skraahed som en Folge deraf i Tiltagende. Theo- rien lærer, at denne Til- og Aftagen omfatter Perioder af meget nlige Varighed. De ældste astronomiske Iagttagelser, som ere os opbevarede med nøjagtige nummeriste Angivelser, naae op til Aaret 1104 for Christus og bevise ten chmesiste Civilisations hoje AZlde. Litteraire Monumenter ere neppe hundrede Aar yngre, og en regelmæssig historist Tidsregning naaer (efter Eduard Biot) op40 til 2700 Aar for Christus. Under Wu-wangs Broder Tscheu-knugs Negjering bleve i Sta- den Lo-jang, sydlig for den gule Flod, (Staden hedder nu Ho- nan-fu, i Provindsen Ho-nan) under en Brede af 340 4G' Middagsskyggerne^ i de tvende Solstitier maalte ved en 8 Fods Gnonom. De angave Ekliptilcns Skraahed til 23° 54' altsaa henved 27' storre, end den var 1860. Iagttagelserne af Pytheas og Eratosthenes fra Marseille og Alexandrien ere 6 og 7 Aarhundreder yngre. Vi besidde 4 Resultater an- gaaende Ekliptifens Skraahed for vor Tidsregning, og 7 efter samme indtil Ulugh Begs Iagttagelser paa Observatoriet i Samarkand. Laplaces Theorie stemmer paa en beundrings- værdig Maade overeens, snart i plus, snart i minus, med Iagttagelserne for et Tidsrum af næsten 3000 Aar. Den til os komne Kundskab om Tscheu-kurigs M aal mug af Skygge- længderne er at aasee saameget desto lykkeligere, som Skriftet, hvori den omtales, er, man veed ikke af hvilken Aarsag, undgaaet den store, fattatiske, af Keiser Schi-hoang-ti af Tstir-Dynastiet, i Aaret 246 for Chr., anordnede Dog-§)de- A. v. Humboldt, Kosmos. III. 20