Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

304 fra dens Middel-Plan. Efter denne Angivelse^ vilde Tropezonen (Krebsens Vendekreds, som dens nordligste, yderste Grændselinie) blot fuime nærme sig netop saameget. Det vilde altsaa, med Udelukkelse af saa mange andre meteo- rologiske Perturbationers Indvirkning, blive omtrent, som om Berlin fra sin nuværende isothermiske Linie blev flyttet heri under Prags. Den aarlige Middeltemperaturs For- ogelse vilde neppe belobe sig til mere end een Grad Celsiuses Biot antager vel ogsaa kun snevre Grændser for den sted- sindende Forandring t Ekliptikens Skraahed, men holder det for raadeligst flet ikke at binde den til bestemte Talangivelser. „La diminution lente et séculaire de l’obliquité de l’éclip- tique offre des états alternatifs qui produisent une oscilla- tion éternelle, comprise entre des limites fixes. La théorie n’a pas encore pu parvenir å déterminer ces limites; mais d’aprés la constitution du syslerne planétaire, eile a démon- tré qu’elles existent et qu’elles sont tres peu ét end ties. Ainsi, å ne considérer que le seul esset des causes con- stantes qui agissent actuellement sur le syslerne du monde, on pent affirrner que le plan de l’écliptique n’a jamais coincidé et ne coin cidera jamais avec le plan de l’équateur, phénoméne qui, s’il arrivait, produirait sur ia terre le (prétendu!) printemps perpétuel.“ Biot, Traité d’Astronomie physique 3me éd. 1847, T. IV. p. 91. Medens den af Bradley opdagede Nutation af Jord- aren blot afhænger af Solens og Jord-Drabantens Indvirkning paa vor Planets fladtrykte Skikkelse, er Til- og Aftagen i Ekliptikens Skraahed en Folge af alle Planeters stedse forander- lige Stilling. For nærværende Tid ere de saaledes fordeelte, at deres Totalvirkning paa Fordbanen frembringer en For-