Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

308 cenzden; fremby de i deres højere analytiske Udvikling ogma fosmiste Motiver til Beroligelse. De store Arer og Mas- serne, ere constants. P eri od i sk T i l ba g ev ende n hindrer umaalelig Tilvært i visse Perturbationer. De allerede i og for sig middelmaadige Excentriciteter hos de to mægtigste Planeter, Jupiter og Saturn, ere ved en gjeilsidig og des- foruden tillige udjævnende Virkning, verelviis Til- og Afta- gen underkastede, samt ogsaa indesluttede inden besteiute, fer det meste suevre Grcendser. Ved Forandriugen i Apsideliniens yofttion43 falder efterhaanden det Punkt, i hvilket Jorden er Solen nærmest, i ganske modsatte Äarstider. Raar saaledes for nærværende Tid Periheliet indtræder i te ferste Dage af Januar, og Aphcliet ser Maaucder derefter, i de forste Dage af Full ; saa kan ved Apsidelittiens eller Jordbanens store Ares Fremsiridning (Dreining) Afstandens Maximum komme til at indtræffe om Vinteren og dens Minimum om Sommeren, saa at Jorden i Januar da vil være heuved 700000 geographiste Mile (d. e. omtrent Vs o °f Jordens Middel a fstand fra Solen) længere borle fra Solen end om Sommeren. Ved forste Djekast siulde man alisaa troe, at Solnærets Jntradelse i en modsat Aarstid (om Sommeren, istcdetfor som nu er Tilfældet, om Vinteren), maalte frembringe store klimatiske Forandringer; meu unter den opstillede Forudscelning vil Soleil ikke mere ferblive syv Dage længere i fcen nordlige Halvkugle; ikke mere, som nu, gjennemlobe Ekliptikeu fra Efteraars- til Foraars - Jævndøgn i en Tid, der er hcnved en Uge kortere end Tiden, i hvilken den tilbagelægger ben anden Halvdeel af sin Bane, fra Foraars- til Efteraars- Iævndogn. Temperatur-Forstjellen (vi dvæle her blot ved de astronomiske Klimater, med Tilsidesættelse af