Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

309 alle physiske Betragtninger over det Fastes og Flydendes ind- byrdes Forhold til hinanden paa den forstjclligtdannede Jord- overflade), der ftulde blive den Folge, som Apsideliniens Dreining lod befrygte, vil for det meste ganske forsvinde^ der- ved, at det Punkt, i hvilket vor Planet staaer Solett nær- mest, altid tillige er det, glennem hvilket Planeten bevæger sig hurtigst. Det sijouue af Va tubert45 opstillede Theorem i folg e hvilket den Varmemængde, Jorden i enhversomhelst Tid af klaret modtager fra Solett, er proportional med den Vin- kel, føm Solens Radius vector i samme Tidsrum beskriver,' indeholder paa en Maade en beroligende Oplosning af det ovenfor antydede Problem. Ligesom Apsideliniens forandrede Retning kun kan udøve en ringe Indflydelse paa Jordlegemets Temperatur, saaledes ere ogsaa, ester Arago og tpoiøfon46, Grændserne for de sandsynlige Forandringer i Jordbanens elliptiske Form, saa suevert indskrænkede, at de kun i ringe Grad og dertil i lange Perioder lidt efter lidt, næsten umærkeligt ville kunne modifi- cere de enkelte Zoners Klimatforhold. Er end ikke den Analyse, ved hvilken disse Grændser nøje bestemmes, ganske fuldendt, saa fremgaaer dog idetmindste saameget af samme, at Jordens Ercenlricitet aldrig vil gaae over til Juuos, Pallas's og Victorias. 10. Solens Lysstyrke paa Planeterne. — Raar matt antager Lysstyrken paa Jordeu — 1, saa bliver samme for Merkur.............6,074 Veilus ............. 1,911 Mars.............. 0,431 Pal la s_______________0,130 Jupiter...............0,036............. Saturn _____________0,011