Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

310 Uranus______ ...............0,003 Neptun................0,001 Som Folge af særdeles betydelig Ercentricitet er Lysintensi- teten paa Merkur i Perihel 10,58; i Aphel 4,59 Mars „ „ 0,52; „ „ 0,36 •juhø ,, ,, 0,25, ,, ,, 0,09 medens Jorden ved dens Banes ringe Ercentricitet i Perihel har en Lysintensitet —1,034; i Aphel ---^0,967. Naar Sollyset paa Merkur cr 7 Gange intensivere end paa Jorden, saa maa det paa Uranus være 368 Gange svagere. Var m eforh old ene ere her flet ikke omtalte paa Grund af, at de, som et compliceret Mcenomen, ere afhængige af Planet- Atmosphcerernes særegne Beskaffenhed, deres Holde, deres Existents eller Jkke-Eristents. Jeg vil her kun bringe Sir John Herschels Formodninger om Maane- Overfladens Temperatur i Erindring, „hvilken maaskee langt overstiger Vandets Kogepunkt".^^ b. Biplaneter. De almindelige sammenlignende Betragtninger over Biplaneterne ere med nogenlunde Fuldstændighed allerede meddeelte i Naturmaleriet (Kosmos 1. S. 74—178). Dengang (Marts 1845) vare kun 11 Hoved- og 18 Bi- planeter bekjendte. Af Asteroiderne, de saakaldte telesko- piske eller Smaa Planeter, vare forst kun de fire opdagede: Ceres, Pallas, Juno og Vesta. For nærværende Tid (Au- gust 1851) overstiger Hovedplaneternes Antal Dra- banternes. Af hine kjende vi 22, af disse 21. Efter en 38aarig Afbrydelse i de planetariske Opdagelser, fra 1807 til December 1845, begyndte med Astræas Opdagelse af