Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

311 Hencke en lang Række af 10 nyopdagede Smaa Planeter. Af disse har Hencke i Driesen forst funden to (Aftræa og Hebe), Hind i Londoil fire (Iris, Flora, Victoria og Irene), Graham paa Markree -Castle een (Metis) og De Gasparis i Neapel tre (Hygiea, Parthenope og Egeria). Den yderste af alle de Store Planeter, ben af Le Verrier i Paris forud- forkyndte, af Galle i Berlin opdagede Neptun, fulgte 10 Maaueder efter Aftræa. Opdagelserne hobe sig nu med saadail Hurtighed, at Lolgebetets Topographie ester faaAars Forlob vil synes ligesaa forældet som statististe Bestrivelser over Lande. Af de allerede bekjendte 21 Satelliter horer: een til Jorden, 4 til Jupiter, 8 til Saturn (den sidstopdagede af disse 8 er ester Afstanden den 7de, Hyperion; samtidig opdaget i tvende Verdensdele af Bond og Lassell), 6 til Uranus (af hvilke især den auden og fjerde er sikkrest be- stemt), 2 til Neptun. De omkring Hovedplaneterne kredsende Satelliter ere Underordnede Systemer, i hvilke Hovedplaneterne op- træde som Centrallegemer, og danne egne Gebeter af meget forfkjellige Dimensioner, i hvilke det store Solgebet ligesom gjentager sig i Miniatur. Efter vore Kundskaber har Jupiters Gebet i Tvcermaal 520000, Saturns 1050000 geogr. Mile. Disse Analogier mellem de Underordnede Systemer og Sol- systemet have i Galileis Tider, da Udtrykket: en lille Jupi- tersverden (Mundus Jovialis) var meget brugeligt, bidra- get betydeligt til en hurtigere og almindeligere Udbredelse af det koperriikanske Verdenssystem. De minde om Gjentagelse i Form og Stilling, hvilke det organiske Naturliv ligeledes ofte frembyder i underordnede Sphcerer. Fordelingen af Satelliterne i Solgebetet er saa ulige,