Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

312 at, naar t det Hele de maanelose Hovedplaneter forholde sig søm 3 til 5 til dem, der ledsages af Maaner; henhøre alle disse sidste paa en. eneste nær, Jorden, til den yd^r e plane- tariske Gruppe, hillsides NLugbæltet af de i hinanden slyngede Astroider. Deu eneste Satellit, som har dannet sig i de indre Planeters Gruppe, mellem Solen og Asteroiderne, Jordmaanen, har en paafaldende stor Diameter i Forhold til sin Hovedplanet. Dette Forbold er medens den største af alle Saturnsdrabanterne (den 6te, Titan) ikke udgjor meer end maaskee ~ og den største af Jupitersdrabauterue, den 3die af deres Hovedplanets Diameter. Man maa neje adskille denne Betragtniilg af relative Størrelser fra absolute. Den, relativ saa store Jordmaaue (454 Mile i Giennemsnit) er absolut mindre end alle fire Jupitersdrabauter (af 776, 664, 529 og 475 Mile). Den Gte Saturusdrabaut er i Størrelse (892 Mile) kun meget lidet forffjellig^ fra Mars. Var Problemet for teleftopisk Synlighed alene afhængig af Tværmaalet, og ikke samtidig betinget ved Nærheden af Hovedplaneternes Skive, ved den store Afstand og Bestaffeu- heden af de lysreflecterende Overflader, vilde man kunne holde den 1ste og 2den Saturnsdrabant (Mimas og Ence- ladus) og begge de oftere sete Urauusdrabanter for de mindste af Biplaneterne; forsigtigere er det dog blot ot be- tegne dem som de mindste Lyspunkter. Vissest synes det hid- indtil, at de mittdste af alle planetariske Verdenslegemer (Hoved- og Biplaneter) i det Hele et c at føge49 blandt ve Smaa Planeter. Satelliternes Tæthed er iugenluttde altid ringere end deres Hovedplanets, saaledes som Tilfældet er med Jordmaa- neu (hvis Tæthed kun er 0,619 af Jordens) og med den 4 de Jupitersdrabant. Den tætteste af denne Drabautgruppe