Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

317 Solplet. Disse tragt sonnige Fordybninger kunne vel ikke, formedelst den nævnte Afstand, have afgivet Materialet til den rode gasagtige Exhalation; men da Solens hele Over- flade ved stærkere Forstørrelse synlig viser Porer, saa er vel dog den Formodning sandsynligst; at den samme Damp- og Gas-Emanation, som, opstigende fra Sollegemet, danner Tragterlie o gjennem disse, der forekomme os som Solpletter, eller gjennem mindre Porer udgyder sig, og, oplyst, viser sig for vort Dje som rode, mangfoldige Skikkelser antagende Dampsoiler og Skyer i den tredie Sol-Omhylning. M e r k u r. Naar man erindrer, hvormeget AZgypterne^ fra de ældste Tider beskjæftigede sig med Merkur (Set — Horn s) og Inderne med deres Dudba;^ hvorlunde Stjernedyrkelsen under Vestarabiens klare Himmel i Asediternes Stamme ude- lukkende var henvendt paa Merkur; ja hvorledes Ptolemceus i 9de Bog af sin Almagest har kunnet benytte 14 Observatio- ner as detttte Planet, der naae tilbage til 261 Aar for vor Tidsregning og for en Deel tilhore Chaldæerne:9 saa bliver man rigtignok sat i Forundring over Kopernikus's Beklagelse paa Dødssengen, at han, med al sin Møje, aldrig havde faaet Merkur at see. Døg betegnede Grækerne10 medrette denne Planet, formedelst dens stundom saa intensive Lys, ved Navnet den stærk funklende (_aT(Xßcur). Den frembyder Phaser (verlende Lysflikkelser) som Venus og viser sig ogsaa for os ligesom denne baade som Morgen- og Aftenstjerne. Merkur er i sin Middclafstand lidt over 8 Millioner geographiske Mile borte fra Solen, nøjagtig 0,3870938 Dele af Jordens Middelafstand fra Solen. Formedelst dens Banes stærke Excentricitet (0,2056163) bliver Merkurs Afstand fra