Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

 322 sjeldent forbundet med Vanskelighed at stjelne Maanestiven mellem de lys-intensivere Cumulus-Skyer. Paa Bjerge mellem 12 og 16 Tusinde Fods Hoide, hvor ved klar Bjergluft kun fjedrede Cirrus-Skyer sees paa Himmelhvælvingen, var Opdagelsen af Maanestiven mig altid meget lettere, forti Cirrus ifolge sin løse Beskaffenhed reflccterer mindre Sollys, og Maanelyset paa sin Vei mindre svækkes gjennem de tynde Luftlag. Forholdet of Solens Lysstyrke til Fuldmaanens for- tjener en ny Undersøgelse, da Bourguers overalt antagne Bestemmelse saa paafaldende afviger fra den rig- tignok usandsynligere Wollastonfke Det gule Maanelys forekommer ved Dag at være hvidt, fordi de blaae Luftlag, gjennem hvilke det sees, frembyde Complementary Farven til Guult", Ifolge de mangfoldige Iagttagelser, som Arago anstiller med sit Polaristop, indehol- des der i Magnesiumet polariseret Lys: tydeligst i forste Qvartcer og i de grace DMn ep letter; f. Er. i det store, morte, Undertiden noget grønlige, Voldplatau af det saakaldte Mare Crisium. Saadanue Boldfletter ere oftest gjennemstrogue af Bjergaarer, hvis polyedrifle Skikkelse frembyder de til det rcflecterte Sollyses Polarisation nødvendige Jnclinations- Vinkler af Fladerne. Omegnens mørke Farvetone synes des- uden ved Contrasten at gjore Phcenvmenet endnu tydeligere. Hvad det lysende Centralbjerg i Gruppen A ri starch angaaer, i hvilket man oftere troede at have bemærket en i Virksomhed værende Vulkanismus; da har samme vnst nogen stærkere Lys-Polarisation end andre Dele af Maanen. J Fuldmaane mærkes ingen Blanding af polariseret Lys; men under cn total Maaneformorkelse (31. Mai 1848) har Arago iagttaget utvivlsomme Tegn paa Polarisation i den rodblevne Maane-