Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

323 stive (et Phænomcn, om hvilket vi længere nedenfor ffulle tale) (Comp te s rendus T. XVIII. p. 1119). At Maanelyset er varmefrembri ngend e, horer, ligesom faa mange andre af min berømte Ven Mellonis Op- dagelser, til de vigtigste og meest overrastende i vort Aar- hundrede. Efter mange forgjæves Forsøg, fra La Hires til den skarpsindige Forbes's^o er lykket Melloni, ved Hjælp af en Linse (lentiile å échelons) af tre Fods Gjenuemsnit, som var bestemt til det meteorologiske Institut paa Vesuv- Keglen, at iagttage de meest tilfredsstillende Resultater med Hensyn til Temperatur-Forhøjelsen under de forskjellige Maane- fkifter. Mosotti-Lavagna og Belli, Professorer ved Universi- teterne i Pisa og Pavia, vare Vidner til disse Forjog, som faldt forstjelligt ud, alt i Forbold til Maauens Alder og Høide. Hvvrmeget Temperatur-Forhøjelsens Qvantitet, saaledes som denne vifte sig paa Mellonis thermostopiffe Seile, belob sig ill, Udtrykt i Brøkdele af et Hundredeel-Thermometers Gra- der, blev endnu dengang (t Sommeren 1846) ikke udfundet.21 Det a ske g ra a Lys, i hvilket en Deel af Maaneskiven lyser, naar ten negle Dage for eller efter Rymaane kun frembyder en smal, af Solen oplyst Segl, er Jo rd ly s paa Ma anen, „et Gjenskins Gjenstin". Jo mindre oplyst Maauen viser sig for Jorden, desto mere oplysende er Jorden for M a an en. Vor Planet bestinner nemlig Maanen 13 ’/o ldauge stærkere end Maanen Jorden; og dette Skin er klart iiof til som Gjeri ski n s Neflerion at iagttages af os. Kikker- ten ftjelner i det a ske g r a a Lys de storre Pletter, samt enkelte klartstiuuende Punkter og Bjergspidser i Maanelandstaberne; ja, endog da, endnu et graat Skjær, naar Skiven allerede er over halvt oplyst.22 Mellem Vendekredsene og paa de hoje Bjergfletter i Qvito og Merico blive disse Phænomener 21*