Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

338 Fremkomst af Snee pletter, som meteoriske, afTemperalur- Forandring afhængige Nedslag, og nogle optiske Phæno- mener ved de morke Pletter, saasnart de paa Grund af Pla- netens Notation komme ud til Skivens Rand, gjore Eristent- sen af en Mars-Atmosphære mere end sandsynlig. De smaa Planeter. Under Navn af en Mellemgruppe, der paa en vis Maade mellem Mars og Jupiter danner en adskillende Zone for de 4 indre (Merkur, Venus, Jorden, Mars) og de 4 ydre Hovedplaneter (Jupiter, Saturn, Uranus, Neptun) i vort Solsystem, have vi allerede i de almindelige Betragt- ninger 59 over de planetariske Legemer betegnet Gruppen af de Smaa Planeter (Asteroider, Plan et o ider, C o pla- neter, teleskopiske eller Ultr a-Z odia ca l - Plane ter). Deres meest afvigende Charakteer bestaaer i deres i hinanden flyngede, stærkt heldeude og overmaade excentriske Baner; i deres overordentlige Lidenhed, idet Vestas Diameter synes end ikke at naae den 4de Deel af Merkurs Diameter. Da det forste Bind af Kosmos udkom 1845, vare kun 4 bekjendte af de Smaa Planeter: Ceres, Pallas, Juuo og Vesta, op- dagede af Piazzi, Olbers og Harding (1ste Jan. 1801 til 29de Marts 1807); nu (i Juli 1851) er Antallet af de Smaa Planeter allerede voret op til 15, hvilket udgjor tredie Delen af alle samtidig bekjendte 44 planetariske Le- gemer, d. e. af alle Hoved- og Bi-Planeter. Var allerede længe Astronomernes Opmærksomhed hen- vendt paa Tilvcerten af de partielle Systemers Led i Solsystemet (Maailernes, som kredse omkring Hoved- planeter), og paa de hiinsides Saturn og Uranus i de fjer- neste Regioner opdagelige Planeter; saa frembyder nu, siden