Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

337 kun: forst (for 1824) i Forhold som 189:194, d. c. efter sildigere Maaling (1847) til -1_; dog er Arago tilbøje- lig til at ansee Fladtrykthcden endnu noget storre. Medeils Studiet af Maane-Overfladen erindrer om mange geognostlske Forhold paa vor Planets Overflade, saa ere derimod de Analogier, som Mars og Jorden frem- byde, ganske af meteorologisk Beskaffenhed. Foruden de merke Pletter, af hvilke nogle ere sortladne, andre, men i meget ringe Antal, guulrøbe55, og om givne af nogle for- medelst den grønlige Contrastfarve saakaldte Søer;56 sees endvidere paa Marsskiven, være sig ved Notations- Arens Poler, eller i Nærheden af samme ved Kulde- polerne, afverlende to sneehvide g li nd sende Plet- t er.57 Disse bleve allerede opdagede 1716 af Philipp Ma- raldi; dog er deres Sammenhæng med klimatiske Forandringer paa Planeten forst bleven beskrevet af Herschel, Faderen, i det 74oe Bind af Philosophical Transactions, for 1784. De hvide Pletter blive verelviis storre eller mindre, alt eftersom en Pol nærmer sig sin Vinter eller Sommer. Arago har maalt denne Mars's Snee-Zones Lys-Inten- sitet i sit Polarifkop og fundet samme to Gange storre end den ovrige Skives Lysstyrke. I M adler s og Beers p h y s i k a l i s ch - a s t r o n o m i sch e V e i t r ä g e ere ypperlige gra- phiske Fremstillinger58 at finde af Mars's Nord- og Syd- Halvkngle; og dette mærkværdige, i hele Planetsystemet ene- staaende Phænomen er dertil stadfæstet ved Maalm'nger efter alle Aarstidernes Forandringer og Polar-Sommerens kraftige Indvirktting paa den bortsmeltende Snee. Omhyg- gelige tiaarige Iagttagelser have ogsaa viist, at de mørke Marsplctter vedblive constant at beholde deres Skikkelse og relative Beliggenhed paa selve Planeten. Den periodiske A. v. Humboldt, Kvsinos. Ill, 22